Op mod 200 mennesker blev dræbt, da en olierørledning eksploderede i en landsby i nærheden af Nigerias økonomiske hovedstad, Lagos, oplyser politiet. »Der er mellem 150 og 200 omkomne. De omkomne personer formodes at have forsøgt at tappe olie fra rørledningen«, fortæller politichefen i Lagos, Emmanuel Adebayo, ifølge Ritzau. »Fattigdom og grådighed står bag« Tyveri af olie er almindeligt i Nigeria, der er Afrikas største olieproducent, og hvor langt størstedelen af befolkningen lever i fattigdom. »Fattigdom og grådighed står bag dette. Hvis du ikke har noget job og du er sulten, så udnytter du alt for at kunne brødføde din familie. Enhver der løber den slags risiko er desperat«, sagde Olanrewaju Saka-Shenayon, en repræsentant for myndighederne i staten Lagos ifølge AP. Ingen kunne reddes Røde i Kors i Nigeria rapporterede først om flere end 100 omkomne i forbindelse med eksplosionen ved landsbyen IIado, tæt på havnebyen Apapa, hvor talrige olieinstallationer er placeret. »Vi har ikke været i stand til at redde sårede personer. Alle er brændt til ukendelighed, siger generalsekretæren i det nigerianske Røde Kors«, Abiodun Orebiyi, til det franske nyhedsbureau AFP. Mellem 1998 og 2003 omkom flere end 2000 personer i forbindelse med eksplosioner ved olierørledninger i Nigeria. I forbindelse med den alvorligste ulykke omkom angiveligt næsten 1100 personer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























