VM-købesex får det røde kort

Lyt til artiklen

Når VM i fodbold i Tyskland fløjtes i gang om en måneds tid, bliver det samtidig starten på en storstilet kampagne, der skal give tvangsprostitution og menneskehandel det røde kort. Kvindeorganisationer og kirkeforeninger frygter, at 40.000 østeuropæiske tvangsprostituerede vil blive hentet til Tyskland for at tilfredsstille det mandlige fodboldpublikum. Antallet er tankespind Men frygten bygger tilsyneladende på fiktive tal. Tallet 40.000 har cirkuleret i medierne det sidste halve år, og det var også oppe at vende, da Europaparlamentet debatterede sagen i marts. Kvindebladet Emma skriver, at det har tallet fra den tyske kommuneforening Deutsche Städetag. Men Volker Bästlein, foreningens pressetalsmand, siger til Politiken, at den aldrig er kommet med et sådant tal. »Det bliver ved med at dukke op, men det er grebet ud af luften«, siger han. Ingen specielle sex-rum Det samme siger det tyske forbundspoliti, BKA. Andre historier i medierne har nævnt, at visse byer vil indrette 'forrettelsesrum', hvor mænd mod betaling kan forrette deres seksuelle nødtørft. Det passer tilsyneladende heller ikke. Ikke desto mindre har rygterne vakt så stor opsigt i Sverige, at den svenske justitsminister, Thomas Bodström, har opfordret Tyskland til at forbyde købesex i Tyskland under VM. Bodström har fået støtte af Claes Borgström, Sveriges ligestillingsombudsmand. Han kræver direkte, at det svenske landshold bliver væk fra VM. Det svenske landshold spiller sin første kamp 15. juni imod Paraguay. »En kamp mod kriminelle« Lissy Gröner, der repræsenterer det tyske Socialdemokrati i Europaparlamentet, advarer mod at gøre det til et spørgsmål om ja eller nej til prostitution. »Det kan ikke dreje sig om moral. Det, vi må sætte ind imod, er de gennemorganiserede kriminelle komponenter«, siger Gröner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her