Fogh opgiver at holde Tyrkiet væk fra EU

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) erkender nu, at Tyrkiet er på vej til fuldt medlemskab af EU. Det skete i forbindelse med en Europa-politisk tale på Københavns Universitet i går, hvor statsministeren forklarede om sine ambitioner og visioner for det europæiske samarbejdes fremtid. »Tyrkiet er inde i en anden proces« Her foreslog han en slags B-medlemskab for alle de lande, som ikke har udsigt til at blive medlemmer i en overskuelig fremtid. »Jeg synes, det er vigtigt, at vi nu udvikler en model, som bruges i forhold til lande, som enten aldrig kan blive medlem af EU, eller hvor det under alle omstændigheder kommer til at tage mange, mange år«, sagde Fogh. Efter talen præciserede Anders Fogh Rasmussen, at den mere begrænsede tilknytning til EU ikke er aktuel for Tyrkiets vedkommende: »Talen i dag har ikke handlet om Tyrkiet, fordi Tyrkiet er inde i en anden proces, som følger af allerede trufne beslutninger«, sagde Anders Fogh Rasmussen efter talen. Skeptisk Fogh Anders Fogh Rasmussen har hidtil været dybt skeptisk over for fuldt tyrkisk medlemskab af EU. Statsministeren vakte opsigt, da han i september sidste år - på dagen, hvor danskerne skulle have taget stilling til forfatningstraktaten - rejste tvivl om, hvorvidt Tyrkiet kunne blive optaget i EU. Også selv om landet til sin tid måtte opfylde alle betingelser. Så sent som 30. januar sagde han i et stort interview med Politiken om Europas fremtid: »Vi bliver nødt til også at tale om, at der er andre muligheder for samarbejde med [Tyrkiet og Ukraine] end egentligt medlemskab. For vi nærmer os nu en størrelse på EU, hvor man må spørge, om det her samarbejde kan fungere, hvis det bliver ved med at vokse«. »Ingen afklaring foreløbig« Fogh forudså også, at EU's tænkepause oven på Hollands og Frankrigs nej til forfatningstraktaten kunne blive længere end forventet. »Mit bud er, at der ikke kommer en afklaring foreløbig, og at tænkepausen forlænges på topmødet til juni«, sagde Fogh, som i stedet skitserede tre mulige udveje for at komme ud af den træge situation. For det første, at der findes en løsning på Hollands og Frankrigs problemer. Eller at forfatningstraktaten opgives, og samarbejdet fortsætter på baggrund af Nice-traktaten. Ny traktat Men den tredje mulighed var den, som Anders Fogh Rasmussen fandt mest sandsynlig: muligheden for at forhandle en ny traktat. »Diskussionen om forfatningstraktatens skæbne forsvinder ikke af sig selv. Vi har brug for at få klarhed på et tidspunkt«, sagde statsministeren. Statsministeren slog i sin tale fast, at det nu var tid for at vende sig bort fra store luftige visioner mod konkrete politiske projekter. At skabe 'Resultaternes Europa', som Fogh kaldte det. Blandet modtagelse Hos de øvrige partier på Christiansborg fik Foghs tale både godt og skidt med på vejen. Den socialdemokratiske partileder, Helle Thorning-Schmidt, er overvejende positiv over for statsministerens oplæg og vil have, at de sammen skal plante sig bag tasterne for at skrive et bredt dansk bidrag i tænkepausen. »Det skal indeholde, at vi spørger os selv, hvad vi kan gøre inden for de eksisterende traktater«, siger Helle Thorning-Schmidt. Selv om Dansk Folkeparti roser idéen om mere pragmatiske forslag, er partiet stadig skeptisk over for tanken om nye medlemslande og nye forfatningsforhandlinger. »Hvis man åbner for den debat, så vil forfatningstilhængerne naturligvis komme rendende med alle deres ønsker om præsidentskab, og de vil komme med ønsket om flere flertalsafgørelser«, siger Morten Messerschmidt. Radikale bryder sig ikke om retorikken De radikales EU-ordfører, Lone Dybkjær, bryder sig ikke om Foghs retorik om et 'Resultaternes Europa'. »Vi har ikke bestilt andet end at lave resultater i Europa gennem de sidste halvtreds år. Derfor er en fuldstændig mærkværdig retorik - det giver folk det billede, at der ikke er sket noget i Europa i alle de år«, siger Lone Dybkjær. Hun glæder sig over, at Fogh støtter, at Tyrkiet og Balkan stadig skal have udsigt til medlemskab. Men kritiserer hans idé om et paneuropæisk samarbejde, fordi det ifølge Dybkjær er det samme som at udelukke et EU-medlemskab.