Politiet er mødt massivt frem til påskemessen i Helligkirken i Alexandria denne fredag. Det er Egyptens enhed, der står på spil. Ingen vil risikere en gentagelse af det, der skete for en uge siden. Og da slet ikke i denne weekend, hvor Egyptens koptiske kristne fejrer påske - en uge senere end den europæiske ditto. 78-årig dræbt For en uge siden blev freden i denne kirke i det østlige distrikt Al-Asafra pludselig forstyrret, da en ung mand løb hen mod indgangen. Ifølge øjenvidner var han bevæbnet med to store knive, som han svingede omkring sig. Da han igen flygtede, lå den 78-årige kirkegænger Noshy Dawoud på jorden. Kort efter døde han af sine sår. Den unge mand angreb i alt tre kirker. Dawoud var det eneste dødsoffer, men der var mange sårede. »Vi kendte alle sammen Dawoud. Han kom altid i denne kirke. Han døde lige her«, siger den 23-årige kopter Sameh og peger mod indgangen, mens præsterne bagerst i kirken messer påskesalmer. Mordet blev starten på tre dage med voldsomme uroligheder og gadekampe i den store kystby, der har et indbyggertal tæt på Danmarks. Kampene, hvor en enkelt muslimsk mand blev dræbt, sluttede først, da både kristne og muslimske ledere opfordrede til ro. Komplotteorier Mange koptere, især unge, anså angrebet mod de tre kirker for et muslimsk komplot mod det kristne mindretal. De nægtede at tro på myndighedernes forklaring om, at der var tale om en enkelt sindsforvirret mand. Der var da også store huller i den forklaring, Alexandrias guvernør kom med fredag aften - tydeligvis i et forsøg på at dæmpe gemytterne. Ifølge guvernøren var den skyldige den 22-årige Mahmoud Abdelrazeq, som han kaldte sindsforvirret. Abdelrazeq havde ingen hjælpere, men kom rundt mellem de tre kirker - Helgenkirken, Sankt Maximus og Sankt Girgis - ved at tage sporvogn eller bus. »Det er jo fuldstændig tåbeligt. Han havde to store knive og var dækket med blod efter sine ofre. En af vores venner så ham stige ind i en bil«, siger 22-årige Ramez inde i kirken, mens vennen Sameh nikker. De to beder om, at Politiken ikke skriver deres efternavne, fordi de er bange for, hvordan politiet kan reagere. »Der har været masser af anholdelser de seneste dage. Politiet beder om at se passet, og hvis der står, man er muslim, får man lov at gå. Hvis man er kristen, bliver man tilbageholdt«, siger Sameh. Den forklaring bekræftes af flere koptere, Politiken taler med i Alexandria, mens politiet til egyptiske medier har benægtet, at de går særligt efter en bestemt befolkningsgruppe. Kampene startede fredag aften og fortsatte ved Dawouds begravelse lørdag, hvor nogle mennesker kastede med sten mod processionen. Det udløste hævnaktioner fra unge koptere. Dræbt da han forsøgte at beskytte kvinde Gennem lørdag og søndag var der stribevis af angreb mod butikker ejet af muslimer, og søndag blev en muslimsk mand dræbt, da han tilsyneladende prøvede at beskytte en kvinde med slør mod en overfaldsmand. Mustafa Mashaal, en ingeniør på omkring 45 år, blev det andet dødsoffer. Og ligesom den kristne Dawoud var han komplet uskyldig, fortæller en kristen kvinde til Politiken. »Han var en af min mands nære venner. Efter mordet fredag var han den første, der ringede til os for at vise sin medfølelse og sige, at dette ikke måtte skabe had mellem kristne og muslimer. Og så var det netop ham, der blev dræbt«, siger kvinden, der gerne vil være anonym, men som er kendt af Politiken. Efterfølgende måtte hun bønfalde sin mand om ikke at gå til begravelsen som den eneste kristne, så spændt var forholdet netop da, tilføjer hun. Sindsforvirring Ikke blot den store kystby ved Middelhavet, men hele Egypten, blev rystet af kampene i Alexandria. Egyptens kristne og muslimer har i århundreder levet relativt fredeligt side om side. Der har været perioder med strid, men ikke nær så store som i mange andre lande i Mellemøsten. Men i de seneste år har mange kristne klaget over, at der bliver diskrimineret mod dem. Det er svært at få tilladelser til at bygge nye kirker, og i mange regioner risikerer kristne at komme ud for pludselige politirazziaer uden forklaring. Myndighedernes brug af ordet 'sindsforvirret' var en standardafvisning, som jævnlig bruges i den slags sager. Mange aviskommentatorer sagde, at det øgede vreden i stedet for at dæmpe den. »De, som bruger ordet 'sindsforvirret' om gerningsmænd til vold, er selv sindsforvirrede, fordi de opildner til sekterisk uro. Og vi er ikke sindsforvirrede nok til at tro dem«, skrev Wael al-Ibrashi i avisen Sawt Al-Umma. At situationen var dødsensalvorlig, var tydeligt. Regeringspartiet NDP afbrød en konference for at drøfte situationen i Alexandria, og mordet udløste koptiske demonstrationer så langt væk som i Athen. Tegninger I Egypten er der altid opmærksomhed om religiøse emner, hvilket er en del af forklaringen på, at de danske Muhammedtegninger vakte så stor opsigt. Her ved man, hvor farligt det er at gøre grin med religiøse emner. For en dansk journalist betød det, at politiet i Helgenkirken var ekstra skeptiske og kun nødtvunget lod mig gå ind til fredagens messe. Der var lignende uroligheder for seks måneder siden, hvor en enkelt døde, men uden de gadekampe, der chokerede egypterne i den forgangne weekend. Alle, Politiken taler med denne dag, håber på, at urolighederne er slut for denne gang. »Vi har masser af kristne venner. Og ved fredagsbønnen sagde vores sheik, at det er vigtigt, at vi nu samles om at respektere hinandens religion«, siger den muslimske ingeniør Heitham Mohammed, da han fik en kop kaffe med en god ven på en af byens fortovscafeer. 23-årige Sameh giver ham ret. »Vi skal kunne leve sammen. Vi har mange muslimske venner, og sådan skal det fortsætte«, siger han.