Mafiabossen stolede ikke på mobiltelefoner

Italiens mest eftersøgte mand, Bernado Provenzano, er blevet anholdt. Mafiabossen stolede ikke på mobiltelefoner - Foto: AP
Italiens mest eftersøgte mand, Bernado Provenzano, er blevet anholdt. Mafiabossen stolede ikke på mobiltelefoner - Foto: AP
Lyt til artiklen

Italiensk politi anholdt i går tre personer, anklaget for at have hjulpet Italiens mest eftersøgte flygtning og mest berygtede mafiaboss Bernado Provenzano, som blev taget til fange i tirsdags efter mere end 40 år på flugt fra myndighederne. En anonym kilde i politiet har, ifølge AP, bekræftet, at de var blevet anholdt for at have sørget for udvekslingen af breve og pakker til ham, mens han levede under jorden. Pågrebet i bondehus Bernardo Provenzano er kendt som 'bossernes boss'. Han blev pågrebet i tirsdags i et bondehus lidt uden for sin magtbase, Corleone på Sicilien - byen, der gav inspiration til mafiosofamiliens navn i 'Godfather'-filmene. Giuseppe Gualtieri, der står i spidsen for efterforskningen ved Palermos politi, udtalte, ifølge AP, i går til tv-kanalen Sky TG24, at de tre anholdte havde spillet en rolle som »samarbejdspartnere, der sørgede for, at bossen stod i forbindelse med omverdenen via udveksling af breve og pakker samt koordinering af hjælp og logistik«. Et vendepunkt Ifølge Gualtieri er tilfangetagelsen af Provenzano »et vendepunkt« for efterforskerne, der nu vil se nærmere på netværket af håndlangere såvel som Cosa Nostras interne organisation. Gualtieri fortæller, at forbryderorganisationen har en intern struktur, der gør det muligt at finde nye ledere ret hurtigt. Nyhedsbureauerne ANSA og Apcom oplyser, at politiets efterforskere tilbragte hele natten med at se på de beskeder og notater, man fandt på Provenzanos skjulested, da han blev anholdt. Informanter har fortalt, at Provenzano gav ordrer via håndskrevne noter, pizzini, da han frygtede, at politiet ville aflytte mobiltelefonsamtaler. Lukrative kontrakter Beskederne blev angiveligt sendt til Provenzano fra mafiafamilier over hele øen og omhandlede Cosa Nostras forskellige interesser, især offentlige anlægsarbejder. Under Provenzanos lederskab stak Cosa Nostra snabelen i de lukrative kontrakter på offentlige anlægsarbejder på Sicilien, hvilket gjorde mafiaen mindre afhængig af at skaffe 'smør på brødet' via traditionelle illegale aktiviteter som narkohandel og pengeafpresning, fortæller politiet. I noterne har man også fundet navne på personer, som efterforskerne aldrig før har hørt tale om, oplyser ANSA. 'Traktoren' Siden han gik under jorden i 1963, er det lykkedes Provenzano at undslippe politiet så mange gange, at han i folkemunde er blevet kaldt 'Corleones spøgelse'. Et andet tilnavn, 'traktoren', fik han for sin notorisk brutale nedpløjning af sine fjender. Det menes, at Provenzano blev leder af den sicilianske mafia efter anholdelsen af den tidligere mafiaboss Salvatore 'Toto' Rina i 1963. Mens han levede under jorden, er Provenzano ved flere lejligheder blevet idømt livsvarigt fængsel in absentia for drab, blandt andet på mafiamedlemmer og undersøgelsesdommere, der gik i kødet på mafiaen. På forsiden af gårsdagens udgave af lokalavisen Giornale di Sicilia stod der med store bogstaver: »Her er Provenzano: Fanget efter 43 år. Han var i Corleone«. Historien var placeret på forsidens mest prominente plads, oven over resultatet af det italienske parlamentsvalg. Avisen citerede Provenzano for ved sin anholdelse at have sagt til politiet: »I aner ikke, hvad I gør«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her