Politiet fyrede i dag ifølge nyhedsbureauet AP med gummikugler direkte ind i mængden af modstandere af Nepals enevældige konge. Demonstranterne kastede til gengæld med sten og jernstænger mod politiet. Flere end 100 demonstranter blev alvorligt såret under sammenstødene, mens størstedelen af landets befolkning gemmer sig indendøre bag låste døre. Flere steder trodsede tusinder af demonstranter de udgangsforbud, der skulle have holdt demonstranterne nede. 1.000 arresterede I hovedstaden Kathmandu skød politi med tåregas og bankede løs på de protesterende med stave. De senere dage er demonstrationerne eksploderet i vold og vilkårlig ødelæggelse af biler og bygninger i Kathmandu. Det har fået myndighederne til at slå hårdt ned på optøjerne med foreløbig tre dræbte og omkring 1.000 arresterede til følge. Demonstrerer »på ubestemt tid« Demonstrationerne, som er arrangeret af en række oppositionspartier, er de største og mest massive, siden kong Gyanendra for godt et år siden fyrede regeringen og satte sig tungt på magten i det fattige land i Himalaya. De omfattende demonstrationer, der følger en generalstrejke i landet, skulle efter planen have været afsluttet søndag, men oppositionen meddelte ifølge Reuters i dag, at de vil fortsætte »på ubestemt tid« for at presse kongen. MS bakker demonstranter op Den danske ulandsorganisation Mellemfolkeligt Samvirke (MS) bakker ifølge Ritzau op om de demonstrationer, som den politiske opposition i Nepal de seneste dage har gennemført. Samtidig tager organisationen afstand fra de »hårdhændede metoder, regeringen benytter i forsøget på at hindre folks ret til at demonstrere mod kong Gyanendras magtovertagelse«, siger MS's formand Søren Hougaard i en pressemeddelelse om situationen i Nepal. Hougaard opfordrer til, at det internationale samfund indfører sanktioner mod Nepals konge for at tvinge ham til at samarbejde med oppositionen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























