Flere europæiske ledere og EU hilser partiet Kadimas valgsejr i Israel velkommen. I samme åndedrag har de opfordret landets kommende regering til at genstarte forhandlingerne om fred med palæstinenserne. »Jeg glæder mig til at møde ham (Ehud Olmert) for at diskutere hans planer for fredsprocessen«, siger den britiske premierminister Tony Blair. »Gode nyheder for fred« Den franske udenrigsminister Philippe Douste-Blazy siger, at valgresultatet er »gode nyheder for freden«: »Ehud Olmert har altid ønsket at anerkende de to folks eksistens, to stater, der lever i fred og sikkerhed ved siden af hinanden«, siger Douste-Blazy. Og fra EU lyder opfordringer til, at Kadima-partiet straks »gør alt« for at søge en forhandlet fredsaftale med palæstinenserne. »Jeg har forsikret ham (Olmert) om, at EU som altid er parat til at tilbyde al sin støtte i denne proces«, siger EU's udenrigschef Javier Solana til nyhedsbureauet Reuters. Skeptiske diplomater Valgresultatet medfører dog ikke store forhåbninger blandt EU-diplomaterne om en snarlig fredsaftale. Barriererne er ikke mindst den, at den nye Hamas-ledede palæstinensiske regering er imod fred med staten Israel, som den hidtil helt har afvist at anerkende. Og på den anden side har EU og flere af de andre store donorlande, f.eks. USA, afvist at forhandle med Hamas, som opfattes som en terrororganisation. Abbas: Ingen forskel Og på den arabiske side har gårsdagens valg i hvert fald ikke rykket afgørende på forventningerne til Israel. Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas siger, at valgresultatet ikke gør nogen forskel, med mindre Ehud Olmert pludselig ændrer kurs. »Valgresultatet ændrer ikke noget, så lang tid Olmerts dagsorden ikke ændrer sig, og så lang tid han ikke forlader sit standpunkt om eventuelle ensidige aftaler«, siger Abbas. Syrerne: Afgørende koalition Den syriske udenrigsminister Walid al-Moualem konstaterer, at Kadimas sejr var forventet. Mere væsentligt, siger han, bliver det at se den koalition, der stiller sig bag Olmert, og hvad »dens kurs bliver - fredelig eller ikke«, lyder det fra Walid al-Moualem.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema