83 procent af amerikanerne tror ikke på regeringens forklaringer på terrorangrebet 11. september. Resultatet dækker meningen hos de mennesker, der indtil videre har valgt at stemme i en ny internetafstemning på CNN's amerikanske hjemmeside. Godt 45.000 har nu stemt på spørgsmålet om, hvorvidt de er enige med Hollywood-skuespilleren Charlie Sheen i, at den amerikanske regering forsøger at skjule, hvad der i virkeligheden skete 11. september 2001. Godt 38.000 er enige med Sheen. Hævder USA selv stod bag Filmskuespilleren har i denne uge gjort sig meget bemærket i USA ved at så tvivl om, hvem der stod bag 11. september-begivenhederne i et amerikansk radio talk-show med Alex Jones som vært. Radioværten på Genesis Communication Network har tidligere lavet dokumentarprogrammer, som ifølge ham selv beviser, at USA´s regering selv skulle stå bag terrorhandlingerne. »Svært at tro officiel forklaring« Charlie Sheen siger blandt andet i radioprogrammet: »Vi er ikke konspirationsteoretikere på det her bestemte emne. For mig ser det her ud til, at 19 amatører med hobbyknive har overtaget fire fly og ramt 75 procent af deres mål. Det lyder derimod som en konspirationsteori for mig«. Bombarderet af mails og opkald Og han tilføjer: »Jeg har svært ved at tro, at en ildkugle, der ryger knap fire hundrede meter ned gennem en elevator har kraft nok til at ødelægge en lobby på den måde, det er blevet beskrevet. Jeg sagde: Kald mig bare sindssyg, men så det næsten ikke ud som om de bygninger blev tilintetgjort og faldt sammen på en kontrolleret måde?« Spørgsmålet ser ud til at optage amerikanerne. Udtalelserne blev i torsdags samlet op af CNN-programmet 'Showbiz Tonight', der blev bombarderet med opkald og mails fra seere, der enten var for eller imod Sheens synspunkter. Samtidig lancerede CNN afstemningen på deres amerikanske hjemmeside.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























