Verdens største sammenhængende regnskovsområde er på vej mod en kraftig reducering. Brasilianske forskere har ved hjælp af et computerprogram beregnet, at hvis indvindingen af regnskoven fortsætter som hidtil, vil vi allerede i nær fremtid miste en betydelig del af Amazonregnskoven, skriver nyhedsbureauet Reuters. »I 2050 vil den nuværende trend med at indvinde landbrugsjord eliminere 40 procent af Amazon-regsnskoven«, forklarer forskeren, Britaldo Soares-Filho fra Federal de Minas Gerais universitetet i Brasilien, i tidsskriftet Nature. Stor betydning for naturen Hvis regnskoven bliver reduceret med så stort et areal, kan det, ifølge forskerne, blive den hidtil værste miljøkrise. Regnskovens træer og planter, der i dag udgør omkring syv millioner kvadratkilometer, er et stort lager af drivhusgassen CO2. Hvis store dele af regnskoven forsvinder ved at blive brændt væk, vil en stor mængde CO2 bliver frigivet, og det vil få betydning for den globale opvarmning. Fjernelsen af store dele af skoven vil også få indflydelse på omkring 100 indfødte dyrearter, der vil få frarøvet mere end halvdelen af deres levesteder. Rige lande skal betale for bevaring En stor del af den massive indgriben i Amazonregnskoven skyldes de lokales forsøg på at få mere landbrugsjord. Flere og flere træer bliver fældet for at gøre plads til kvægfarme og dyrkning af sojabønner. Derfor skal der gøres en stor indsats for at få de fattige lokalbefolkninger til at forstå, at en bevaring af regnskoven vil være til gavn for alle. Ifølge forskerne er det dog nødvendigt, at de rige lande viser vilje til at betale for projektet, hvis bevaringen skal lykkes. 73 procent af regnskoven kan bevares Hvis der gribes ind nu, er der i følge forskernes computerprogram gode odds for, at en stor del af regnskoven kan reddes. Ifølge forskerne vil amazonregnskoven kun være reduceret med 27 procent i 2050, hvis indvindingen af skovområder kommer under kontrol nu, og antallet af de beskyttede områder bliver større.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.