Der gik mindst fem dage fra, at olie begyndte at sive ud gennem et hul i en olieledning i det nordlige Alaska til problemet blev opdaget af olieselskabet BP Exploration Alaska. Olieudslippet fandt sted ved USA's største oliefelt i Prudhoe Bay, og miljøministeriet i Alaska kalder udslippet det værste i regionens historie. Kæmper mod is og sne Lækagen, der begyndte som et lille gennemtæret hul på en olieledning, er skyld i , at mellem 760.000 liter og en million liter olie er sluppet ud i området omkring Prudhoe bugt ved Alaskas nordkyst. Oliearbejdere trodser kulden, der er på helt ned til 42 minusgrader, for at indsamle olien. Men indtil videre er det kun lykkedes at indsamle 227 liter af olien. Overvågningssystemet opdagede ikke lækagen Ifølge Maureen Johnson, der er seniorvicedirektør for BPs afdeling i Greenbay, så begyndte olielækagen som et lille hul på olieledningen mindst fem dage, før det blev opdaget. Den lille lækage, der var dækket af sne, blev derfor hverken opdaget af selskabets overvågningssystem eller af de medarbejdere, der kører rundt og tjekker olieledningerne. Ifølge New York times blev det lille hul, gradvist større, og tusindvis af liter olie nåede altså at sive ud, før det blev opdaget. Skulle være opdaget tidligere Selv om olieudslippet tilsyneladende kommer som en overraskelse for BP, så fandt selskabet allerede sidste år rust i deres olierør. Ved en inspektion sidste efterår blev det afsløret, at der var rustangreb på rørene, og det førte til, at der blev indført flere inspektioner, fortæller Johnson til AP. Ifølge Johnson så man tæring i det 86 centimeter tykke rør allerede tilbage i september. BP oplyser, at selskabet ikke har oplevet problemer med andre rør i området, og at de store rustangreb var unikke for den ene rørledning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























