Europaparlamentet vil undersøge fængselsstorm

De to største politiske grupper i Europaparlamentet vil have undersøgt baggrunden for, at den israelske hær rev et palæstinensisk fængsel i Jeriko ned for at få fat på seks fanger. Ifølge Martin Schultz, formand for den socialistiske gruppe, har de israelske myndigheder et forklaringsproblem: »Det er ikke en stats opgave at storme et fængsel. Det burde have kunnet undgås, da der var internationale observatører til stede. Hvorfor skete det? Jeg håber ikke, der ligger israelske indenrigspolitiske årsager bag«, siger Martin Schultz med henvisning til det israelske parlamentsvalg 28. marts. Konservative bakker op Han bakkes op af Hans-Gert Poettering, formand for de konservative og kristendemokratiske partier i parlamentet (EPP-DE): »Stormen på fængslet skal undersøges. Vi må have svar på, hvorfor det fandt sted, og det skal være overbevisende svar«, sagde Hans-Gert Poettering. Ved samme lejlighed betegnede EU-parlamentets formand, Josep Borrel, den israelske aktion for »en unødvendig og ulovlig militæroperation«. Fløj hjem Den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, der i går skulle have holdt en tale i parlamentet, måtte afbryde sit besøg i Strasbourg for at flyve tilbage til selvstyreområderne og forsøge at lægge en dæmper på urolighederne. Militante palæstinensere havde blandt andet taget tre vestlige journalister som gidsler og angrebet EU's kontorer i Gaza og på Vestbredden. Gidslerne blev frigivet uskadt på trods af, at maskerede mænd på en video, udsendt tidligere på dagen, truede med at henrette de tre journalister. Mahmoud Abbas, der besøgte det ødelagte fængsel i Jeriko, kaldte den israelske aktion for en forbrydelse: »Dette kan ikke tilgives. Det er en ydmygelse af det palæstinensiske folk og et brud på alle aftaler«. Betingelser Urolighederne i de besatte områder kommer, mens EU overvejer fremtiden for unionens store økonomiske bistand til selvstyreområderne, efter at Hamas sejrede ved parlamentsvalget i januar og nu skal danne regering. Hamas er på EU's terrorliste. Nu truer EU blandt andre store internationale donorer med at lade støtten frafalde, hvis ikke den kommende Hamasregering anerkender staten Israels ret til at eksistere og samtidig lægger våbnene på hylden. »Vi vil arbejde med dem, der ønsker fred gennem fredelige midler. Hamas skal blot vide, at deres beslutninger kan få konsekvenser for vores støtte«, siger talskvinden for EU's udenrigskommissær, Benita Ferrero-Waldner, til Politiken. »Vi er bankerot« Foruden et regulært stop for EU-midler har det været på tale at kanalisere pengene uden om Hamasregeringen, der senest skal træde sammen 28. marts. I stedet kunne EU give bidraget direkte til internationale humanitære organisationer, samt selv betale det økonomisk trængte palæstinensiske selvstyres regninger til for eksempel vand, varme og elektricitet. »Vi er bankerot. Verden må ikke efterlade os«, var den utvetydige melding fra den palæstinensiske finansminister, Mazen Sinnoqrot, til dagbladet International Herald Tribune i sidste uge. Nyrup: Ekstremister står på spring Men Poul Nyrup Rasmussen, formand for de Europæiske Socialdemokrater, advarer skarpt imod, at EU revurderer sin overordnede økonomiske støtte. Ekstremisterne står på spring, mener han: »Iran står klar til at fylde hullet ud med penge, ingen tvivl om det. Vi må tænke meget langsigtet her. Hvis man klapper kassen i, vil ekstremisterne klappe i deres hænder«, siger Poul Nyrup Rasmussen, der også ser behov for at få undersøgt af Jerikoaffæren. Grupperne i Europaparlamentet, der ønsker en undersøgelse, har ikke taget stilling til deres næste skridt. Men ifølge principperne bag EU's magtfordeling har parlamentet ingen formel indflydelse på udenrigspolitikken.