Torsdag morgen for to år siden i myldretiden eksploderede tre bomber på togstationen Atocha i Madrid. Kort efter eksploderede flere bomber andre steder i den spanske hovedstad. 191 blev dræbt og omkring 1.500 såret under attentatet, der er den værste terrorhandling i Spanien nogensinde. Retssager undervejs Islamiske ekstremister med forbindelse til al-Qaeda har taget ansvaret for bombeangrebet. I dag bliver der holdt mindehøjtidelighed i den store Retiro Park ved monumentet for, hvad spanierne bare kalder 11-M. Endnu er ingen blevet dømt for attentatet, men 30-40 personer forventes at blive tiltalt i sagen.
Ofre for terror i Madrid mindet på toårs-dagen
Lyt til artiklen