I disse dage er det to år siden, islamistiske terrorister gennemførte et omfattende terrorangreb mod regionaltog i Madrid. 191 mennesker blev dræbt, 1.741 kvæstet. Mens politikere og professionelle meningsdannere skændes om, hvem der i virkeligheden stod bag attentatet, er det den nære terror, almindelige spaniere taler om. Mishandlet og svigtet af myndighederne Det drejer sige om Alba, en femårig pige, som nu i en uge har ligget bevidstløs på den intensive afdeling på Val d'Hebron-hospitalet i Barcelona efter at være blevet mishandlet på det groveste. Barnet svæver mellem liv og død. Overlever hun, bliver det givetvis med alvorlige hjerneskader. Heller ikke i Spanien er sager om børnemishandling ualmindelige, så når tragedien om Alba har vakt særlig opmærksomhed, skyldes det to omstændigheder: Dels graden af brutalitet i den behandling, hun har været udsat for, og dels en række myndigheders totale svigt. Bortforklarede kvæstelser Både Albas far, mor og morens nuværende samlever er sigtet i sagen - begge mænd fængslet - som allerede før jul kom til myndighedernes kendskab. 18. december blev Alba bragt til skadestuen på Val d'Hebron-hospitalet med brækket overarm og adskillige blodudtrædninger fra slag og stød. Ifølge moderen var Alba blevet kvæstet under et weekendophold hos faren i Otiñena i Huesca-provinsen. Efterforskningen sættes i gang Juleaftensdag modtager en undersøgelsesdommer i Barcelona indberetningen fra hospitalet og sætter efterforskning i gang af sag nr. 5473/05. Men vi skal helt frem til 25. januar i år, før politiet i Barcelona-forstaden Moncada i Reixac, hvor Alba bor sammen med moderen, samleveren og dennes datter af et tidligere ægteskab, får besked på at undersøge sagen. Og der går yderligere en uge, før politifolkene 2. februar afhører moderen, som anklager den biologiske far for mishandlingen. Hun beskyldte ham desuden for at have misbrugt datteren seksuelt. Hustruvold Fire dage senere meddeler dommeren i Barcelona, at sagen hører under anklagemyndigheden i Huesca. Som imidlertid ikke kan finde faren og efterlyser ham. Han blev anholdt 4. marts. Uden direkte sammenhæng med denne udvikling indledes 7. februar kriminel efterforskning mod Albas mors nuværende samlever foranlediget af dennes fraskilte hustru. Parret er i forvejen ude i et større juridisk slagsmål om bl.a. forældremyndigheden over deres fælles barn, og manden er dømt for hustruvold. Anmeldelse ender i skrivebordsskuffen I forbindelse med en anmeldelse af eksmanden for tyveri siger kvinden til politiet, at denne mishandler sin steddatter, Alba. Hendes datter, der er et år ældre end Alba, har - når hun har været på weekendophold hos faren - fortalt, hvordan han snørede hendes arme om på ryggen, bandt hende til en stol, dækkede hendes mund med tape, men gav hende vand med en injektionssprøjte og lod hende spise sit eget opkast. Denne anmeldelse ender i arkivskuffen hos undersøgelsesdommeren i Cernayola. Systemsvigt Således burde alarmklokkerne have lydt hos de sociale myndigheder i to kommuner, hos tre undersøgelsesdommere og i to politikredse. Alligevel er der ingen, der griber ind til fordel for Alba, før den femårige 5. marts indlægges bevidstløs med kraniebrud og kvæstelser over hele kroppen. For avisen El País samt for mange andre er det alvorlige i sagen ikke alene bureaukratiernes mange fejl: »Det forfærdende er den ligegyldighed, der afspejles i de forskellige organer, som i teorien skulle beskytte den lille«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























