Oprør i afghansk fængsel afsluttet

Britiske tropper patruljerer uden for Policharki fængslet ved Kabul, hvor et fire dage langt fangeoprør i dag blev afsluttet. - Foto: AP
Britiske tropper patruljerer uden for Policharki fængslet ved Kabul, hvor et fire dage langt fangeoprør i dag blev afsluttet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Afghansk politi har efter fire dage fået styr på de urolige fanger i Pul-e-Charkhi-fængslet. Mere end 1.300 af de oprørske fanger er efterfølgende blevet overført til andre dele af fængslet. I den forbindelse er omkring 100 af de 350 fanger med tilknytning til al-Qaeda og Taleban blevet isoleret fra de andre fanger. Det oplyser den afghanske justitsminister til nyhedsbureauet AP. Taleban og al-Qaeda bag oprøret Oprøret er ifølge det afghanske politi sat i gang af fanger fra de to grupper, med den tidligere Taleban-leder, Mullah Mujahed, i spidsen. De afghanske myndigheder endte med at give efter for en række af fangernes krav. Det ser ud til at have skabt ro i fængslet igen. Blandt andet er de blevet lovet et bibliotek, bedre mad og sanitetsforhold. Til gengæld bliver der ikke tale om at genoptage sager, hvor fanger føler sig uskyldig dømt, oplyser myndighederne til AP. Skudhuller og afbrændte senge Efter roen var genoprettet fik journalister, i selskab af soldater fra den afganske hær, lov til at se nærmere på fængslet, skriver AP. Her kunne pressen se flere skudhuller og resterne af afbrændte senge og møbler. Seks fanger dræbt Oprøret har kostet seks fanger livet og mindst 40 er blevet såret, oplyser myndighederne. Det hele begyndte i lørdags, hvor de indsatte afslørede alvorlige problemer med sikkerheden i fængslet. Og det lykkedes fangerne at have kontrollen med fængslet i fire dage.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her