Serbien vil have forlænget Mladic-frist

Serbien forventer, at EU forlænger fristen til at udleverer den formodede krigsforbryder Mladic. - Arkivfoto: AP
Serbien forventer, at EU forlænger fristen til at udleverer den formodede krigsforbryder Mladic. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

På onsdag udløber Serbiens frist til at leve op til EUs krav om at udlevere den tidligere bosnisk-serbiske hærchef og formodede krigsforbryder Ratko Mladic. Men Serbiens regering fastholder, at de ikke ved, hvor Mladic befinder sig. Regeringen håber derfor, at EU vil udsætte fristen for at udlevere Mladic til april, skriver nyhedsbureauet AP. Kan skade EU-optagelse Et krav om en ny frist til at udlevere Mladic kan skade Serbiens muligheder for at blive optaget i EU. EUs ministerråd holder i dag møde for at diskutere, om ansøgerlandet skal straffes for ikke at udlevere Mladic. »Jeg forventer, at vi vil få en skarp advarsel, men vi vil få mere tid til at vise, at vi gerne vil samarbejde med domstolen i Haag«, siger Serbiens vicepremierminister Miroljub Labus. Ordre på at arrestere Mladic Serbien skal ikke vente for længe med at finde og udlevere Mladic. Den næste runde af forhandlinger om optagelse af nye EU-lande finder sted den 5 april. Vicepremierminister Labus giver udtryk for, at regeringen håber på, at Mladic befinder sig i Haag på det tidspunkt. »Nu afhænger det hele af sikkerhedsstyrkerne. De har fået en klar ordre på at arrestere Mladic«, siger han ifølge nyhedsbureauet AP til serbisk radio. Serbien kan blive udstødt Serbien kan blive lagt helt på is i EU-sammenhæng, med mindre serberne makker ret og sender Mladic til FN's krigsforbryderdomstol i Haag. Den tidligere hærchef Ratko Mladic er sigtet for at have været ansvarlig for folkedrab og forbrydelser, der blev begået under krigen i Bosnien fra 1992 - 1995. Blandt andet er han sigtet for sin rolle i massakren af 8.000 muslimer i Srebrenica.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her