Et hollandsk nyhedsbureau rapporterer nu, at den serbiske regering er i færd med at forhandle med den krigsforbrydereftersøgte Ratko Mladic om overgivelse. De henviser til oplysninger fra den hollandske udenrigsminister Bot. Det hollandske udenrigsministerium afviser dog rygterne. »Minister Bot hørte fra de serbiske myndigheder, at Mladic var syg. De serbiske myndigheder ved ikke, hvor han er, men de har hørt rygter om, at han muligvis er i forbindelse med sine egne folk for at overgive sig til Haag på grund af sin sygdom«, siger en talsmand fra det hollandske udenrigsministerium til Reuters. En overgivelse vil betyde, at den bosnisk-serbiske general stilles for FN's krigsforbryderdomstol i Haag. Oplysningerne stammer fra Beograd Officielt har Serbien afvist rygter de seneste dage om, at Mladic enten allerede er blevet pågrebet eller at der var forhandlinger i gang med ham for at få ham til frivilligt at overgive sig til krigsforbryderdomstolen i Haag. Chefanklageren ved domstolen, Carla del Ponte, har ellers afvist, at der skulle være forhandlinger i gang om Mladics overgivelse. Hun har dog understreget, at det var korrekt, at Mladic var inden for de serbiske myndigheders rækkevidde. Og at de havde pligt til at anholde ham. Anklaget for medvirken i Srebenica Den 63-årige Mladic blev i 1995 sigtet for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden for sin påståede rolle i krigen i Bosnien 1992-1995. Det drejer sig blandt andet om medvirken til belejringen af Sarajevo, der kostede omkring 12.000 menneskeliv, og massakren i Srebrenica i juli 1995, der kostede 8000 muslimer livet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























