Profeten Muhammed med en bombe i sin turban. Siden Jyllands-Posten trykte den tegning, har den været fremhævet som en af de mest provokerende af de 12 Muhammed-tegninger. Nu kan netop denne tegning findes trykt på en t-shirt, som sælges via den hollandske hjemmeside www.mohammedcartoons.nl. Et opgør mod volden Ifølge den hollandske avis, NRC, er det den 23-årige S. Molenwijk fra Tilburg, som står bag hjemmesiden. Han har startet webbutikken sammen med et antal andre anonyme initiativtagere - heriblandt to muslimer - siger Molenwijk til NRC. Den orange t-shirt med Muhammed-tegningen på brystet er påtrykt den engelske tekst »I hate violence« - jeg hader vold - og koster 19,95 euro plus forsendelse. Mennesker, som bærer denne t-shirt, sympatiserer ifølge initiativtagerne med ytringsfriheden og sætter sig på samme tid imod volden i den arabiske verden. Ingen provokation »Tør du gå med denne t-shirt?« spørger Molenwijk på hjemmesiden. Er det tilfældet, er man ifølge Molenwijk med til at nedbryde spændingerne, som er opstået efter Muhammed-tegningerne. Man må kunne sige og skrive og tegne, hvad man synes - også når det handler om islam, mener Molenwijk. Samtidig understreges det på hjemmesiden, at salget af Muhammed-t-shirten ikke har til hensigt at såre, provokere eller diskriminere men derimod at nedbryde tabu og være med til at skabe en åben diskussion. Webbutikken har efter Mollenwijks udsagn modtaget et par tusinde bestillinger de første 24 timer, heriblandt en del fra udlandet. Molenwijk oplyser dog ikke, hvor mange salg der på nuværende tidspunkt er gennemført.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Signe Andreasen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























