Holland får Europas skrappeste optagelsesprøve for immigranter

Nu skal immigranter på skolebænken i Holland, hvis de skal gøre sig håb om at leve fast i landet. Integrationsminister Frederika (Rita) Verdonk ønsker at udruste immigranter fra en række tredjeverdenslande med et så solidt kendskab til Hollands sprog, samfund og forfatning, at de kan fungere og integreres bedre i samfundet end i dag. Den nye medborgereksamen placerer først og fremmest ansvaret for integrationen på immigranten, ikke på værtslandet. Kurset er en pligt, og immigranten skal slide for at bestå prøven og få adgang til landet. Staten skal stille kursusvirksomheden på benene, subventionere den og belønne dem, der består, med et statsligt diplom, ('inburgeringsdiploma', hedder det på nederlandsk). Diplomet kan lette immigranternes adgang til det hollandske arbejdsmarked. På sidelinjen Optagelsesprøven anses for at være den hidtil hårdeste og mest gennemregulerede optagelsesprøve i Europa. Den flamske del af Belgien har allerede meddelt, at den vil kopiere Hollands eksempel. »Integration er medvirken. Alt for mange mindretalsgrupper har alt for længe stået på sidelinjen«, siger Verdonk fra det liberale parti VVD i et forord til den publikation, der forklarer, hvad loven går ud på. »Fremover skal de kunne tale hollandsk og kende de normer og værdier, der er fastlagt i vores grundlov«. Verdonk har lanceret projektet under begrebet »tolerance«. Hidtil har man tålt fremmede, nu vil man aktivt arbejde for deres integration, siger hun. Mange fordomme Peter van Ham, der er forskningsleder ved det Nederlandske Institut for Internationale Relationer, er ikke forskrækket over den ny lov, og han synes heller ikke, at kursusafgiften, 350 euro (omkring 2.600 kroner) er uoverkommelig, hvis man vil integreres og arbejde i Holland. Han siger til Politiken, at de nye regler skal sikre, at immigranter har et minimum af kendskab til deres nye land. »Der hersker jo mange fordomme om Holland«, siger van Ham: »For eksempel at prostitution og narko er tilladt. Men sådan er det ikke helt. Hvis man er født i Holland, kender man så nogenlunde grænserne for, hvad man må og ikke må og gør og ikke gør. Men hvis man kommer udefra, f.eks. fra en række muslimske lande, kender man ikke vores regler og grænser. Man tror, at loven er sådan noget, der står på et stykke papir. Det nye medborgerkursus skal lære folk, hvordan samfundet fungerer«. Van Ham mener ikke, at hensigten og den praktiske udførelse adskiller sig meget fra, hvad man i årevis har forventet af immigranter i USA eller Tyskland. Må gøre sig umage »Hvis man vil optages i det hollandske samfund, må man gøre sig umage«, siger han. »Alle lande i Europa har i de senere år erkendt, at integrationen kan være vanskelig - her er Danmark jo et glimrende eksempel! Nu forsøger vi at vende ansvaret fra staten og lægge det over på dem, der vil optages i vores samfund«. Kurserne varer op til 375 timer. Kursusdeltagere kan låne pengene, og de kan i visse tilfælde få kursusafgiften dækket af socialkasserne. Man får beløbet refunderet, hvis man består prøven hurtigere end forventet. Kandidater, der i forvejen har taget bestemte statslige eksaminer, er fritaget for kurset. Kurset består af to dele. En erhvervspraktisk del, der bygger på ansøgerens forudgående uddannelse, og en almen del. Tre prøver I den almene del aflægges der tre prøver, en i hollandsk samfundskundskab, en i praktiske færdigheder og en i sprogfærdighed. Sprogprøven følger fælleseuropæisk fastsatte rammer for sproglig færdighed. I samfundsdelen undervises eleverne i forhold omkring arbejdsmarked, indkomster, omgangsformer, værdier og normer, boligforhold, sundhed, geografi, uddannelse og samfundsforhold. Nogle indvandrergrupper frygter, at den nye prøve vil volde mange uoverstigelige vanskeligheder. Man mener heller ikke, at den vil gøre det nemmere for indvandrere at komme ind på det hollandske arbejdsmarked, hvor ledigheden er mere end dobbelt så høj for indvandrergrupper.