Australske skovbrande koster menneskeliv

To personer menes omkommet og en såret under skovbrande i Australien. - Arkivfoto: AP
To personer menes omkommet og en såret under skovbrande i Australien. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Sommersolen hærger nådesløst i Australien - det samme gør adskillige skovbrande. 9.000 brandmænd er i øjeblikket udkommanderet i et forsøg på at få over 20 brande under kontrol, der siden torsdag har hærget den syd-vestlige del af Australien. Imens kæmper landmænd for at holde deres besætninger væk fra flammerne. Politiet har fundet to lig i en udbrændt bil i det sydvestlige Victoria, hvor den største af brandene hærger. Mulighederne vil dog ikke udelukke, at de to er omkommet som følge af et biluheld. Helikopter i brand En helikopter-pilot, der assisterede brandmænd i den østlige del af Victoria, styrtede ned og blev såret, efter flammerne fik greb i hans helikopter. Piloten blev efterfølgende kørt til et nærliggende hospital og behandlet for mindre kvæstelser. Det oplyser nyhedsbureauet AP. Udsatte får og kvæg Landmændene i de ramte områder er begyndt at rydde de afsvedne marker for døde eller sårede kvæg. Ifølge AP vil tabstallet af får og kvæg komme op på omtrent 10.000. Jandy Slattery ejer en farm nær Grampian-bjergene, og hun regner ikke med at se synderligt mange af sine får igen. Kom ud af det blå Ud af de 12.500 får hun har på farmen, forventer hun, at 80 procent af dem vil gå tabt i branden. »Den (branden, red.) kom fra det ene øjeblik til det andet. Nu skal vi til at gennemgå området og se, hvad der kan blive reddet. Men jeg forestiller mig, at skaderne vil være ret omfattende«, siger Jandy Slattery til AP. 100.000 hektar ødelagt I byen Anakie, der ligger 150 kilometer sydvest for Melbourne, er 20 bygninger enten skadede eller ødelagte. Af dem er mindst tre private boliger. På området nær Granpain-bjergene - 250 kilometer vest for Melbourne - dækker ødelæggelserne et areal på omkring 100.000 hektar land, vurderer Graham Fountain, fungerende chef for brandvæsenet i Victoria.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her