Nu skal hollandske borgere tale hollandsk med hinanden på gaden på bekostning af de mange fremmede sprog, der høres overalt i de hollandske storbyer. Det kræver den hollandske integrationsminister Rita Verdonk, efter at magistraten i havnebyen Rotterdam har fremlagt et regelsæt, der bl.a. gør hollandsk til det offentlige talesprog i byen. Varm støtte fra ministerpræsident Verdonk har fået parlamentarisk støtte fra ministerpræsident Jan Peter Balkenendes Kristeligt Demokratiske Parti, CDA. Balkenende kalder Rotterdams eksempel fantastisk, og parlamentsmedlemmet Mirjam Sterk, CDA, siger direkte, at hendes parti allerede længe har talt for værdier og normer, men at de bør optages direkte i den civile straffelov. Rotterdam har i et års tid diskuteret, om byen kunne samle sig om et sæt regler for god borgerlig opførsel. Kun ét talesprog i hverdagen Forslaget ventes vedtaget i næste uge. Heri kræves det bl.a., at hollandsk skal være talesproget i dagligdagen, på arbejdspladser, på gaden og i skoler. Kravet er uforpligtende for borgerne. Rotterdamreglerne vender sig også kraftigt mod diskrimination. Ingen planer om sprogpoliti Verdonk fra det liberale parti VVD, der er stærkt kritisk over for indvandring, afviser, at hendes plan rummer elementer af tvang, men hun vil gerne kopiere Rotterdams regler for god borgerlig adfærd. Hun understreger, at hun ikke vil forbyde folk at tale andre sprog på gaden. »Det kommer ikke på tale at indsætte en slags sprogpoliti«, siger hun. Oppositionen siger nej Oppositionen i parlamentet i Haag vender sig imod Verdonks forslag, som man kalder uliberalt. Også hendes egne partifæller i Amsterdam og Haag afviser det, med henvisning til at det vil skade samlivet i de multikulturelle byer. »Værre end diktatur« Hollandske indvandrerorganisationer er skeptiske. Et tyrkisk samarbejdsorgan siger direkte, at selv ikke de værste diktaturer kræver af deres borgere, at de ikke må tale deres eget sprog på gader og veje. En af landets førende seriøse aviser, NRC Handelsblad, skrev tirsdag på lederplads, at »et fremmedfjendsk Holland snart vil blive fattigere«. Avisen afviser direkte Verdonks forslag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
50 år
»Det var en hård kamp at vælge den, jeg elskede«
Klumme af Anders Jerichow
Han har sammenlignet løberne omkring Søerne med en hel intensivafdeling
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Bredsdorff
00:00




























