Sundhedseksperter og embedsmænd forsøger på et internationalt donormøde i Beijing at rejse kapital, så der er penge til at bekæmpe fugleinfluenza, hvis sygdommen begynder at udvikle sig til en global epidemi. Deltagerne satte på mødets første dag, et mål på 1,5 milliarder dollar (9,2 milliarder kroner), der skal fungere som en reserve af likvider til en hurtig indsats. »Der er en betydelig mangel på penge i mange berørte lande, som i alvorlig grad vil skade forebyggelsen og kontrolbestræbelserne«, advarede den kinesiske viceudenrigsminister, Qiao Zonghuai, i sin åbningstale. Sygdommen har kostet næsten 80 livet siden 2003 og har bredt sig fra Asien til Europa.
Eksperter vil rejse kapital til indsats mod fugleinfluenza
Lyt til artiklen