Samuel Alito, som af præsident George W. Bush er nomineret til dommer i Højesteretten i USA, synes klar til at indtage posten. Det står tidligt i dag klart, efter formanden for Senatets retsudvalg, Arlen Specter, har givet tilsagn om at støtte den konservative føderale appelretsdommer. Strid om holdning til abort Specter er republikaner ligesom Bush, men han er moderat og støtter retten til abort - et centralt emne. Demokratiske senatorer, som er kritiske over for den 55-årige Alito, frygter efter høringen i Senatets retsudvalg, at han som højesteretsdommer vil være med til at opbløde den forfatningssikrede adgang til abort i USA. Forude venter afstemninger om Alitos kandidatur i retsudvalget og derpå i hele Senatet.
Bush-kandidat klar til Højesteret efter vigtigt tilsagn
Lyt til artiklen