Spion-tiltalt dansker i Israel ventes at tilstå delvist

Lyt til artiklen

I sagen om den spiontiltalte dansk-libaneser forsøger den israelske anklagemyndighed at indgå en studehandel med forsvaret om at frafalde de hårdeste sigtelser mod en delvis tilståelse, siger mandens advokat. Et tilbud forsvarsadvokaten overvejer at tage imod, når sagen ventes at komme for retten i Israel på onsdag. »Jeg har fået flere tilbud fra anklagemyndigheden. Vi forhandler i øjeblikket om dem, siger den tiltaltes advokat - den kendte israelske menneskeretsforkæmper Lea Tzemel. Anbefaler forlig »Jeg vil sandsynligvis anbefale min klient at tage imod et sådant tilbud.« Det sker på trods af, at manden hidtil har erklæret ikke skyldig og har trukket den tilståelse tilbage, han efter eget udsagn afgav under trusler og tvang, efter at han var blevet tilbageholdt i over to uger uden at få besøg af en advokat. Filmede i det nordlige Israel Tilståelsen er ifølge advokaten det eneste anklagemyndighedens har på den tiltalte, der som palæstinensisk flygtning voksede op i en flygtningelejr i Libanon, inden han kom til Danmark. Den allerede afsonede tid vil blive trukket fra en eventuel samlet straf. Dansk-libaneseren lider både af synsforstyrrelser, rygsmerter og har under det et år lange fængselsophold tabt 18 kilo. Han blev anholdt 6. januar 2005, da han under en togrejse i det nordlige Israel filmede ud af vinduet med et videokamera. Men optagelserne fra videoen vil end ikke blive brugt som bevis i retssagen. Tilstod efter fem dages afhøring Efter at være blevet afhørt i fem dage blev danskeren i fængslet præsenteret for adskillige andre arabiske indsatte, der gav sig ud for at være medlemmer af den palæstinensiske terrorgruppe Hamas og den libanesiske terrorgruppe Hizbollah. Men ifølge Lea Tzemel var der tale om kollaboratører, der samarbejdede med fængselspersonalet. De rådede ifølge forsvareren den anholdte til at tilstå, at han under et besøg hos familie i Libanon var blevet kontaktet af et medlem af Hizbollah, der havde bedt ham rejse til Israel for at hverve medlemmer til gruppen blandt Israels arabiske mindretal.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her