På fireårsdagen for indsættelsen af de første fanger på USA's militærbase i Guantánamo i Cuba, offentliggør menneskeretsgruppen Amnesty International nye beskyldninger om, at de terrormistænkte fanger udsættes for tortur og mishandling. Tre indsatte har afgivet forklaringer, der stemmer overens med tidligere fangers beretninger om forholdene på basen. Seksuelle overgreb En af de tre mænd, den 34-årige forretningsmand Abdulsalam al-Hela fra Yemen, siger, at han blev bortført af den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, da han i september 2002 var taget på forretningsrejse til Egypten. Menneskeretsorganisationen hævder, at al-Hela blev udsat for psykisk tortur i fem forskellige fængsler i eller omkring den afghanske hovedstad, Kabul, inden han blev overført til Guantánamo-basen i september 2004. En anden fange beretter om tæsk, seksuelle overgreb, trusler mod hans familie og lange perioder i isolationsceller. Nyt pres på USA Den amerikanske regering har sagt, at den ikke vil acceptere brugen af tortur, men siger, at udlevering og transport af fanger er et 'vigtigt redskab' i den såkaldte krig mod terror. Amnesty International opfordrer det internationale samfund til at lægge nyt pres på USA for enten at få fangerne på Guantánamo-basen løsladt eller sikre dem en retfærdig retssag. Organisationen gentager, at basen bør lukkes og beskyldningerne om tortur undersøges. »I Guantánamo sidder 500 mænd, der er blevet behandlet med fuldkommen og ubetinget foragt af den slags, intet menneske burde være tvunget til at udstå«, lyder det i en udtalelse fra organisationen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























