FN vil afhøre Syriens præsident i attentatsag

FN vil afhøre Syriens præsident Bashar al-Assad i drabssag. - Foto: AP
FN vil afhøre Syriens præsident Bashar al-Assad i drabssag. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Syriens præsident og udenrigsminister skal afhøres i forbindelse med drabet på den tidligere libanesiske premierminister Rafik al-Hariri. Sådan lyder ønsket fra den FN-kommission, der undersøger attentatet mod den folkekære politiker. Mistanker mod Syrien Al-Hariri blev dræbt, da hans bilkortege i februar sidste år var mål for et kraftigt bombeanslag, der dræbte i alt 13 personer. Mange libanesere og internationale iagttagere anser Syrien for at stå bag drabet. »Undersøgelseskommissionen har blandt andre bedt om at få lov at afhøre Syriens præsident Bashar al-Assad og udenrigsminister Farouq al-Sharaa«, siger en talsmand for FN's undersøgelseskommission. Talsmanden tilføjer, at kommissionen også ønsker at afhøre den tidligere syriske vicepræsident Abdul-Halim Khaddam. Khaddam sagde i sidste uge i et opsigtsvækkende tv-interview, at den syriske præsident Assad adskillige måneder inden attentatet truede Rafik al-Hariri. Syrien afviser Det officielle Syrien har hele tiden pure afvist at være indblandet i drabet på den libanesiske ekspremierminister. Og syrerene har forsøgt at miskreditere alle, der har rettet søgelyset mod Syrien i sagen. »Undersøgelseskommissionen afventer nu et svar fra syrerne«, siger talsmanden for FN-undersøgelseskommissionen ifølge nyhedsbureauerne. Trusler efter møde med præsident Kommissionen, der netop har fået et halvt år ekstra til at arbejde med sagen, har offentliggjort to foreløbige rapporter om sagen, der begge peger på, at både syriske og libanesiske efterretningsfolk var involveret i attentatet. Al-Hariri mødtes med den syriske præsident Assad i august 2004, og siden det møde skal adskillige personer ifølge kommissionen have truet den libanesiske politiker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her