Stalin drømte om en hær af de stærke og ubegavede

- Tegning: Per Marquard-Otzen
- Tegning: Per Marquard-Otzen
Lyt til artiklen

Ideen blev født i Sovjetunionens diktator Josef Stalins hoved og i 1926 vedtaget af kommunistpartiets ledelse: Eksperter blev sat i gang med at skabe 'en levende krigsmaskine' af ekstremt stærke væsener med meget små hjerner og en høj smertetærskel. På Stalins ordre Den nye race skulle fremelskes ved at krydse aber og mennesker. Opgaven blev pålagt en af datidens førende medicinske forskere, Ilja Ivanov, som i forvejen havde erfaring med krydsning af forskellige dyrearter, skriver dagbladet Moskovskij Komsomolets (MK), som har fundet dokumenterne i de statslige russiske arkiver. Ivanovs forsøg på at krydse aber og mennesker har været kendt længe. Det nye er, at eksperimenterne blev sat i gang efter ordre fra Stalin selv, og at Stalins plan var at skabe en regulær hær af sådanne skabninger, som primært skulle bruges i krigssituationer, men også til arbejde i kulminerne og til at bygge jernbaner og veje i Sibirien. Ivanov fik fem år til at udvikle de nye væsner. Pæl gennem skabelsesberetningen De russiske mediers beretning om de følgende års eksperimenter svarer i store træk til, hvad den amerikanske professor Clive D.L. Wayne, professor ved University of Florida, skrev i sidste uge - inden afsløringen af Stalins hemmelige planer - i New York Times. Ifølge professor Wayne, der forsker i samspillet mellem mennesker og aber, var formålet med forsøgene at slå en pæl igennem skabelsesberetningen og religion som sådan. Det skulle ske ved at dokumentere, hvor nært beslægtet mennesket er med aberne. At målet i virkeligheden var at skabe en helt ny art, der skulle bringe kommunismen i front, har hidtil været en velbevaret hemmelighed. Men det er en kendt sag, hvordan det gik galt: Ivanov drog til Vestafrika, hvor han inseminerede tre hunchimpanser. Cubaner trådte til Han ville ikke selv lægge sæd til, fordi han som de fleste andre på den tid mente, at de lokale afrikanere var endnu tættere på aberne end han. De tre gravide aber plus en række befrugtningskandidater døde. Dernæst forsøgte Ivanov at krydse den modsatte vej. Han henvendte sig til den velhavende cubaner Rosalia Abreu, som var den første til at opfostre chimpanser i fangenskab. Abreu var faktisk villig til at levere noget chimpansesæd til brug for en - angiveligt frivillig - russisk 'rugemor', der for eftertiden kun er kendt som G. Forsøgte at finde kvinder i Europa Men eksperimenterne kom New York Times for øre. Avisens omtale af sagen skabte så meget postyr, at Rosalia Abreu trak sit tilsagn tilbage. Ifølge de russiske arkiver forsøgte Ivanov at finde befrugtningsvillige kvinder i Europa. Men han fik ikke lov. I 1930 blev han arresteret og sendt til Sibirien. Professor Ilja Ivanov døde i 1932.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her