Berlusconi rammes af italiensk bankskandale

Hvis de værste formodninger bekræftes, standser den italienske bankskandale ikke med nationalbankdirektør Antonio Fazios afgang mandag. Ifølge telefonaflytninger foretaget af de juridiske myndigheder og offentliggjort i pressen er Italiens ministerpræsident, Silvio Berlusconi, faretruende tæt på begivenhederne. Landets største dagblad, Corriere della Sera, skrev forleden provokerende, at Berlusconis mangel på beslutsomhed over for den isolerede nationalbankdirektør måske vil blive forklaret af de dommere, der efterforsker Fazio-sagen. Med andre ord antyder avisen, at Berlusconis navn vil blive indskrevet i skandalens juridiske akter. Rasende Berlusconi I et rasende svar skriver Berlusconi til avisen, at regeringen ikke lader sig påvirke af »trusler eller afpresning«. Men atmosfæren er højspændt, og Berlusconi kritiseres fra flere sider for i månedsvis at have gemt sig bag mottoet: 'Regeringen har intet mandat til at fyre centralbankdirektøren'. Fazios afgang har vist, at det ikke var rigtigt. For det var netop, da regeringen langt om længe annoncerede et hastemøde med henblik på at få Fazio ud, at centralbankdirektøren besluttede at gå. Og det var vel at mærke ikke Berlusconi, men finans- og økonomiminister Giulio Tremonti, der tog initiativ til hastemødet. Tillid til Italien sættes på prøve Men foreløbig går medierne rundt om Berlusconi som katten om den varme grød. Spotlight er først og fremmest på den 69-årige Antonio Fazio og hans ven Gianpiero Fiorani, der har været fængslet i en uge. De to er hovedpersoner i et drama, der sætter italienske bankkunders og internationale iagttageres tillid til Italien på en benhård prøve. Lad os ridse sagen op: Den norditalienske bank Banca Antonveneta sættes til salg ved årets start. To bud tikker ind hos centralbanken, der har rollen som overdommer og garant for fairplay i den italienske bankverden. Der kommer et tilbud fra den hollandske storbank ABN Amro og et fra Banca Popolare Italiana, hvis administrerende direktør er Gianpiero Fiorani. »Et kys på panden ...« Centralbankens egne eksperter udpeger hollænderne som den bedst rustede køber, men den vurdering vælger Fazio at se stort på. Han beslutter 11. juli i år, at Antonveneta skal sælges til Banca Popolare Italiana. Samme aften ved midnat ringer han til Fiorani for at fortælle ham nyheden. De ved ikke, at samtalen bliver aflyttet, og kort efter kan dens indhold læses i aviserne. Fazio: »Vækkede jeg dig? Jeg har lige skrevet under«. Fiorani: »Tonino, jeg er helt bevæget, jeg får gåsehud, tak, tak. Hvis jeg kunne, ville jeg give dig et kys på panden her og nu«. Fazio burde ikke have foretaget den opringning, for hans beslutning var ikke officiel. Han har derfor videregivet fortrolige oplysninger til en af spillerne på banen, og skandalen ruller. Banca Popolare Italiana får alligevel ikke lov at købe Antonveneta. Padova-banken og hollandske ABN Amro får hinanden i enden. Men mistanken mod Fazio slutter ikke her. Også en anden bank Banca Nazionale del Lavoro er til salg. En spansk bank og et italiensk forsikringsselskab giver købstilbud. Spanierne trækker sig, da de fornemmer, at de reelt bliver holdt uden for handlen. Lind strøm af navne Den italienske byder, forsikringsselskabet Unipol, nyder Fazios støtte. Også denne sag efterforskes af undersøgelsesdommerne. Samtidig med salget af de to banker begynder en ung, fremstormende forretningsmand Stefano Ricucci at købe aktier i dagbladet Corriere della Sera. Spekulationer i pressen går på, at Berlusconi måske står bag. Landets største dagblad kører en kritisk linje over for Berlusconi og hans mange korruptionssager til stor irritation for regeringschefen. Magtbase i Norditalien Telefonaflytninger afslører, at Ricucci er en del af netværket omkring den nu fængslede Fiorani, og selv om opkøbet af Corriere della Sera slår fejl, og aktierne bliver indefrosset af de juridiske myndigheder, vedbliver mistanken at hænge i luften: Opkøbet af de to norditalienske banker og børsangrebet på Corriere della Sera var alle elementer i et storstilet forsøg fra en gruppe politikere og pengemænds side på at sikre sig en økonomisk og politisk magtbase i Norditalien. Foreløbig har den fængslede Fiorani afsløret en lind strøm af navne på politikere, der var med i den større sammensværgelse omkring opkøbet af Antonveneta.