Et aserbajdsjansk passagerfly med 23 mennesker om bord er styrtet ned kort efter, at det lettede fra landets hovedstad, Baku. Det rapporterer det russiske nyhedsbureau RIA. RIA citerede transportmyndighederne i Aserbajdsjan for at oplyse, at flyet fra det aserbajdsjanske statslige luftfartsselskab, AZAL, var på vej til byen Aktau i Kasakhstan, da det forsvandt fra radarskærmen 20 minutter efter afgangen. Uvished om overlevende Der var 18 passagerer og fem besætningsmedlemmer i flyet, og det stod ikke klart, om der var overlevende efter styrtet nær landsbyen Kjurdakhanij, som ligger omkring 15 kilometer fra Baku. RAI meddeler, at flyet var af typen An-142, mens et andet nyhedsbureau, ITAR-TASS, skriver, at det var en An-140-model.
23 flypassagerer frygtes omkommet i Aserbajdsjan
Lyt til artiklen