Blair kom ud i stormvejr i EU-Parlamentet

Storbritanniens premierminister Tony Blair forsvarede sig bravt i EU-Parlamentet i dag. Han ses i midten sammen med kommisionens præsident Jose Manuel Barroso (tv) og EU-Parlamentets præsident Josepp Borrell (th).
Storbritanniens premierminister Tony Blair forsvarede sig bravt i EU-Parlamentet i dag. Han ses i midten sammen med kommisionens præsident Jose Manuel Barroso (tv) og EU-Parlamentets præsident Josepp Borrell (th).
Lyt til artiklen

Ledende parlamentarikere i EU-Parlamentet kalder den nye aftale om EU's budget for »utilstrækkelig« for Europa. De vil have flere penge til at finansiere den fremtidige udvidelse af fællesskabet, forskning og en fælles udenrigspolitik. Storbritanniens premierminister Tony Blair lagde i det hele taget ryg til massiv kritik, da han i dag forelagde den nye budget-plan for EU-Parlamentet. Kræver indrømmelser Lederne af de politiske blokke i EU's parlament er på kanten af en trussel om et veto mod forslaget. Men de vil i stedet forsøge at få indrømmelser fra de enkelte medlemslande. Tony Blair fik med andre ord ikke meget ros for den aftale, der blev forhandlet hjem af EU's regeringsledere over to møde-tætte dage i slutningen af sidste uge. Parlamentarikerne gik i stedet yderligere i kødet på Blair og formandslandet Storbritannien, som bliver beskyldt for manglende evne til at afslutte EU's krise og styre Europa fremad. Forhandlinger kommer til at løbe ind i 2006 »Tror I der er nok penge til de indledende forhandlinger med Kroatien og Tyrkiet? Jeg tror det ikke. Også til forskning og udvikling kommer der til at mangle penge, hvis vi skal have Europa til at bevæge sig. Dette budget er uacceptabelt for os, og vi har brug for indrømmelser«, siger Hannes Swoboda, næstformand i den socialistiske gruppe. Tony Blair kalder budget-aftalen »en rimelig ordning«. »Der var stor vilje til at gennemføre et mere ambitiøst budget. Generelt er det et budget, som nogle vil finde for højt sat og nogle for lavt«, siger Blair. EU-Parlamentet har veto-ret over budgettet. Det forventes, at forhandlinger mellem parlamentet og medlemslandene om de sidste korrektioner i planen for 2007-2013 kommer til at løbe et stykke ind i næste år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her