Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

USA's bomuldsstøtte knækker afrikanske bønder

I USA har bomuld ikke samme betydning som tidligere. Alligevel holder den amerikanske regering liv i produktionen med massiv støtte. Resultatet er lave priser på verdensmarkedet og fallitter i ulandene.   Foto: Phil Coale
I USA har bomuld ikke samme betydning som tidligere. Alligevel holder den amerikanske regering liv i produktionen med massiv støtte. Resultatet er lave priser på verdensmarkedet og fallitter i ulandene. Foto: Phil Coale
Lyt til artiklen

Der var engang, da bomulden var selve grundlaget for de amerikanske sydstaters økonomi. Sådan er det ikke længere. I dag er der cirka 20.000 bomuldsdyrkere tilbage i USA, og produktionen af bomuld fylder kun lidt i det amerikanske bruttonationalprodukt. Havde det ikke været for den massive statsstøtte til landets bomuldsproducenter, ville der være langt færre bomuldsbønder tilbage. 30 mia. kr. i støtte Hvert år forærer den amerikanske regering bomuldsproducenterne ikke mindre end 30 milliarder kroner i støtte. Det svarer til markedsværdien af den årlige bomuldshøst. Og mere, end USA giver de afrikanske lande syd for Sahara i ulandsbistand om året. Støtten betyder, at de amerikanske bomuldsproducenter kan sælge til under produktionsprisen. Resultatet er et fald på mellem 9 og 13 procent i priserne på verdensmarkedet, hvor USA dominerer med en samlet andel af eksporten i verden på en tredjedel. Afrikanske bønder kan ikke konkurrere Stribevis af bomuldsbønder i blandt andet Vestafrika kan ikke konkurrere med amerikanerne og bukker under. For lande som Burkina Faso, Mali og Benin - som alle hører til blandt de fattigste lande i verden - har konsekvenserne været dramatiske. Da verdensmarkedspriserne i 2001 faldt til de hidtil laveste, kostede det de cirka to millioner bomuldsdyrkere i de tre ulande et fald i bruttonationalproduktet på mellem en og tre procent, fremgår det af den årlige udviklingsrapport fra FN's udviklingsprogram UNDP. Den Internationale Valutafond har, på baggrund af forventninger om et fortsat fald i priserne, anslået, at Benins bruttonationalprodukt vil skrumpe yderligere 2,5 procent i 2005 - svarende til halvdelen af den forventede vækstrate. Milliontab Det vestafrikanske land Mali modtog i 2001 godt 200 millioner kroner i bistand fra USA. Men den britiske ulandsorganisation Oxfam opgjorde tabet for de maliske bomuldsdyrkere på grund af den amerikanske støtte til godt 270 millioner kroner. Ikke alle problemerne på bomuldsmarkedet skyldes USA. Kina har i de seneste år øget produktionen, og også EU subsidierer bomuldsproduktion. Men på grund af USA's stærke markedsposition er den amerikanske landbrugspolitik helt afgørende for udviklingen i en lang række ulande, hvor bomuld er en af de vigtigste afgrøder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her