Gibran Tueni, en antisyrisk politiker og journalist, er blevet dræbt ved et attentat i Libanon, rapporterer nyhedsbureauerne. Målet for morgenens angreb i Beirut var tilsyneladende Tuenis bilkortege, oplyser to tv-stationer. Kort efter rettede libanesiske politikere de første verbale angreb mod Syrien som hovedmistænkt til at stå bag attentatet. »Dette er en ny terrorbesked«, siger den libanesiske politiker Walid Jungblatt med adresse til drabet på den tidligere libanesiske premierminister Rafik al-Hariri i februar. Tre dræbt Tueni og to andre personer blev dræbt ved angrebet, der fandt sted i et industrikvarter i udkanten af Beirut. Det libanesiske politi har ikke kommenteret sagen. En fotograf fra AP har set mindst tre lig ved gerningsstedet, hvor eksplosionen satte mindst ti biler i brand. Bilbombe Ifølge de libanesiske tv-stationer var der tale om et bilbombeangreb. Libanon er blevet rystet af en række attentater i kølvandet på attentatet mod Rafik al-Hariri i februar. De fleste angreb har været rettet mod offentlige personer, der er kendt for at gå imod den syriske indflydelse på magtspillet i Libanon. Beskyldninger mod Syrien Mange libanesere beskylder Syrien for at stå bag attentatet mod Hariri. Drabet udløste massedemonstrationer vendt mod de syriske naboer, og et medfølgende internationalt pres førte til, at Syrien i udgangen af april trak sine styrker væk fra libanesisk jord. En FN-undersøgelse af drabet på Hariri har kastet mistanke mod topsikkerhedsfolk både på libanesisk og syrisk side. Syrien afviser enhver anklage om indblanding i drabet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Elisabet Svane svarede på spørgsmål: »Mine kolleger havde uhyre let ved at få dem til at sige noget«
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane har svaret på spørgsmål fra Politikens læsere.
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























