Det var en meget træt, men også uendelig lettet canadisk miljøminister Stephane Dion, der ved middagstid dansk tid lod sig falde tilbage i mødelederstolen efter at have fået taktfaste klapsalver og jublende hujen for sin konklusion om FN's klimakonference i Montreal: »Vi har opnået det, som mange anså for uopnåeligt«. »Any objections?« Stephane Dion havde i minutterne forinden nærmest set vantro ud, fordi der ikke var nogen lande, der reagerede, da han for 117. gang spurgte: »Any objections?« (Nogen indvendinger?). Ved de foregående døgns maratonforhandlinger om en opfølger til Kyoto-aftalen fra 1997 havde der hver gang lydt et »Yes!«, typisk fra Saudi-Arabien eller USA - hvis amerikanerne da ikke ligefrem udvandrede. Problem for USA Men efterhånden havde stadig flere amerikanske borgmestre, senatorer, delstater, økonomer og virksomheder givet udtryk for, at de godt ville reducere udledningen af drivhusgasser, og at det ville være problematisk for USA at stå uden for det spændende marked for handel med CO2-kvoter. Og da relativt rige udviklingslande som Kina også ville tage ansvar - og Canada og EU var villige til at file lidt på aftaleteksten - droppede Bush-administrationen sin enegang. Russisk protest Men bedst som Stephane Dion og de andre delegerede troede, at alt var på plads, genoplivede Rusland nærmest den kolde krig. Ifølge delegerede på mødet var Ruslands forhandlere blevet fornærmede over at være blevet overset, da værtslandet Canada tidligere på ugen indkaldte nøglelande til strategimøde, og især da man på mødets sidste dage kæmpede for at få USA med. Rusland havde derfor pludselig indvendinger over, at Kyoto-aftalen ikke bestemmer, hvad udviklingslande skal gøre, hvis de vil påtage sig frivillige forpligtelser. Flere blokeringer Et indfald, der også af miljø- og udviklingsorganisationer blev betegnet som spillen med magtmusklerne, og langt fra grund nok til at holde delegerede fra 190 FN-lande oppe hele natten med risiko for at tabe hele molevitten på gulvet. Saudi-Arabien greb straks muligheden for at blokere en aftale og havde indvendinger mod Ruslands indvendinger. Men efter et par timer i enrum med de canadiske værter blev kompromis'et, at Rusland fik en formulering med i rapporten, der ledsager aftalen. Og så kunne Stephane Dion endelig få noget søvn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























