For første gang stod en iraker fra byen Dujail i dag frem og vidnede mod Saddam Hussein i retssagen mod den tidligere præsident. Det var en meget modig mand, 38-årige Ahmed Hassam Mohammed, der lige ved siden af Saddam Hussein og de syv andre tiltalte fra det tidligere styre, fortalte om tilfældige arrestationer, tortur og vilkårlige drab under Saddams styre. »Vi hørt skud og flyene bombede byen. Det var som at være ved en front i en krig«, fortalte han om den gengældelsesaktion, som sikkerhedsstyrker på Saddam Husseins ordrer skal have gennemført mod byen Dujail. Det var en kollektiv straf for et attentat mod den daværende præsident i 1982. Vidnet fortalte endvidere ifølge BBC, at han så Saddam Hussein slå fanger. Overlevede ikke afhøringerne Han fortalte om, hvordan sikkerhedsstyrkerne arresterede folk mellem 14 og 70 år, og selv familier med babyer fik besked om at tage deres børn med. Mange blev afhørt, og nogle overlevede ikke afhøringerne. Mange blev fængslet uden en retssag og dom. Hele mandens familien blev arresteret og afhørt. »Sikkerhedsstyrkerne tog os til en plads. Jeg så mange sårede, scenerne var skrækkelige - jeg så ligene af vores naboer, de var maltrakterede - en af dem kunne vi ikke kende«. Tortur Selv blev vidnet tvunget til at overvære kvindelige medlemmer af sin familie blive tortureret. Han sad i fængsel i fire år og blev truet med henrettelse. »Min bror, som var gymnasieelev, blev pisket og udsat for elektrochok, mens min far som var 77 år så på«. »I fire år så jeg ikke min bror - jeg glemmer det aldrig...«, her knækkede vidnets stemme over, og han måtte tage brillerne af og tørre øjnene, før han fortsatte. Afbrydes af tiltalte Flere gange under vidnesbyrdet forsøgte Saddam Hussein eller en af de andre tiltalte at afbryde. Først var det Saddams halvbror Barazan Ibrahim. Da vidnet sagde, at Barazan havde dræbt en 14-årig dreng. »Til helvede«, svarede Barazan Ibrahim. »Til helvede med dig og dine børn«, svarede vidnet, før dommeren kunne skride ind. Og senere var det Saddam Hussein selv, der afbrød vidnet. »I tog min papir og pen, før jeg kom ind, hvordan kan jeg skrive mine idéer ned, når I har taget mit papir og min pen!«, sagde Saddam Hussein på et tidspunkt. Men dommeren opfordrede vidnet til at fortsætte. Senere i dag skal andre vidner tale i retssagen. Flere vil optræde bag en skærm for at være anonyme.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Victor Mayland Nielsen
Debatindlæg af Christian Rostbøll




























