En militant irakisk gruppe har bortført en amerikansk sikkerhedsrådgiver, siger gruppen i dag på en video, der er offentliggjort af den arabiske tv-station al-Jazeera. På videoen hedder det, at gidslet - der blev vist med et arabisk id-kort, hvorpå der stod 'Ronald Schulz' - vil blive dræbt om to døgn, medmindre USA frigiver alle irakiske fanger. Syvende gidsel på 10 dage Der er tale om den syvende vesterlænding, der i løbet af blot 10 dage tages som gidsel i Irak. I de seneste måneder har der ellers været et markant fald i antallet af vestlige gidseltagninger som følge af skærpede sikkerhedsforanstaltninger. Videoen bar det logo, som gruppen Iraks Islamiske Hær bruger. Ifølge al-Jazeera er gidslet ansat som sikkerhedsrådgiver i det irakiske boligministerium.
Militante irakere truer med at dræbe gidsel
Lyt til artiklen