2005 vil slå alle rekorder for vejrkatastrofer. Ekstremt vejr har i år medført økonomiske tab på mere end 200 milliarder dollar (1.264 mia. kr.), hvoraf forsikringsselskaberne har erstattet skader for omkring 70 milliarder. Dermed vil 2005 overgå den hidtidige rekordholder, 2004, som bød på ødelæggelser for 145 milliarder dollar. Global opvarmning har skylden Opgørelsen blev fremlagt på FN's klimatopmøde i Montreal af Thomas Loster fra Munich Re Foundation, der er en del af et af verdens største genforsikringsselskaber. »Der er meget stærke indikationer på, at global opvarmning har øget hyppigheden af tropiske orkaner med 50 procent siden 1970'erne. Vi har i år haft det højeste antal orkaner nogensinde, 26. Samtidig så vi i 2005 den stærkeste orkan, der nogensinde er registreret - Wilma«, siger Loster.
Vejrkatastrofer sætter rekord i 2005
Lyt til artiklen