Forsvundne tsunami-børn blev beskyttet mod sexhandlere

De mange tusinder af forsvundne børn efter tsunamien i Asien er fundet. Og de er næsten alle blevet samlet op af skoler og lokale familier. Og ikke blevet fanget af sexhandlere. - Arkivfoto: AP
De mange tusinder af forsvundne børn efter tsunamien i Asien er fundet. Og de er næsten alle blevet samlet op af skoler og lokale familier. Og ikke blevet fanget af sexhandlere. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Umiddelbart efter, at tsunamien i december sidste år slog ind mod kysterne i Indonesien, Thailand, Sri Lanka og Indien, dræbte op mod 300.000 mennesker og efterlod millioner hjemløse, genlød medierne af historier om kidnapninger af de bortkomne børn til sex og slaveri. I det forgangne år har Red Barnet fundet ud af, hvad der er sket med børnene, og konstaterer, at det billede ikke holder helt. Størstedelen af børnene er druknet i tsunamiens bølger, men flere end 7000 børn er blevet fundet og registreret af Red Barnet. Børn samlet op af familier og skoler »Vi har dels sporet de børn, som forældrene mangler, dels de forældre, som børnene mangler, og sammen med bl.a. Røde Kors har vi oprettet registre, som nu er overleveret til regeringerne i de enkelte lande«, siger programmanager i Red Barnet, psykolog Lehnart Falk. De børn, der blev forældreløse efter flodbølgekatastrofen, bor i dag hos andre familier i lokalsamfundene eller på kostskoler. Andre tusinder er blevet genforenet med deres familier, fremgår det af en status fra børneorganisationen. Lokale beskyttede børn mod sexhandlere Især i Aceh-provinsen i Indonesien er de forældreløse børn blevet indlemmet i andre familier. »Når vi kom ud i lokalsamfundene og spurgte efter forældreløse børn, fik vi at vide, at dem var der ingen af. De lukkede sig fuldstændig omkring børnene og beskyttede dem mod sexhandlerne. Da de lokale er muslimer, beskyttede de også børnene mod kristne familier. Det bekræfter, at der ikke er sket det, som, man frygtede, ville ske i Indonesien«, siger Lehnart Falk. De ganske få større børn, der forsvandt, har Red Barnet sporet til større byer, hvor de leder efter familiemedlemmer. Men ifølge Lehnart Falk er der ingen beviser for, at de er kommet ind i sexindustrien. Heller ikke fra Sri Lanka er der konkrete beretninger om, at børnene er blevet misbrugt. Børn stærkt påvirket Børnene har været stærkt påvirket efter tsunamien. Mange led af separationsangst. De mindre børn havde en klyngende adfærd. De større var bange for at gå i skole, bange for høje lyde og unaturligt bange for efterrystelser. Red Barnet er med til at hjælpe børnene i bl.a. Aceh-provinsen tilbage til trygheden og har i samarbejde med skolerne i området med stor succes gennemført et særligt psyko-socialt program, der går ud på at opbygge børnenes tillid til andre og give dem selvværd.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her