USA drev fangelejr i Kosova

Lyt til artiklen

USA drev en detentionslejr i Kosova, som lignede den senere så kontroversielle lejr på Guantánamo-basen på Cuba. Det skriver det franske dagblad Le Monde i sin lørdagsudgave. Klædt som på Guantánamo Avisen citerer Europarådets menneskerettighedskommissær, Álvaro Gil Robles, for oplysningen om, at han inspicerede lejren i 2002. Gil Robles sagde, at han så 15-20 fanger i Kosova-lejren, og at de var klædt i orange dragter ligesom de terrormistænkte fanger i Guantánamo-lejren. Chokeret over forholdene Menneskerettighedskommissæren erklærer, at han var chokeret over forholdene i lejren. Fangerne blev tilbageholdt i en række små barakker af militært tilsnit, der var opdelt af høje hegn med pigtråd. Han siger, at en repræsentant for det amerikanske justitsministerium forsikrede om, at lejren ville blive nedlagt året efter. Ingen beviser for forbindelse til CIA Álvaro Gil Robles kommer med oplysningerne, efter at der har været meldinger om, at det amerikanske efterretningsvæsen CIA har hemmelige fængsler for terrormistænkte i blandt andet Østeuropa. Gil Robles sagde, at han ikke har beviser på, at lejren i Kosova kan sættes i forbindelse med CIA-operationerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her