Amerikansk eks-minister vil forsvare Saddam

Saddam Hussein under et tidligere retsmøde. - Arkivfoto: AP
Saddam Hussein under et tidligere retsmøde. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Iraks eks-diktator Saddam Hussein får nu hjælp fra uventet kant. Den tidligere amerikanske justitsminister, Ramsey Clark, og hans kollega fra Qatar, Najeeb al-Nauimi, er på vej til Bagdad for at slutte sig til den irakiske chefadvokat, Khalil Dulaimi, når retssagen mod Saddam genoptages mandag. Uretfærdig retssag De to eks-ministre vil sikre, at den tidligere diktator får en fair retssag samt bistå forsvaret med erfaring i de svære juridiske diskussioner. »Det er absolut essentielt, at en domstol grundlæggende er legal. En domstol kan ikke være en domstol, med mindre den er absolut uafhængig af enhver form for eksterne kræfter«, siger Ramsey Clark, der er kendt som en modstander af Irak-krigen, til Reuters. Menneskerettighedsorganisationer har længe kritiseret retssagen mod Saddam Hussein for at være uretfærdig, politisk og farvet. Retssagen burde flyttes fra det irakiske retssystem, der er ledet af mange af Saddam Husseins gamle fjender, og til en international domstol, mener organisationerne. Uerfaren advokat Samtidig har Saddams forsvarer Khalil Dulaimi, der aldrig selv har prøvet kræfter med komplekse menneskerettighedssager, hidtil forgæves anmodet om assistance fra udenlandske eksperter. Forsvaret har envidere kritiseret de irakiske myndigheder for at slække på sikkerheden omkring retssagen. To forsvarsavokater er blevet dræbt siden retssagens begyndelse, og endvidere har der været rygter om, at to retsbetjente under et retsmøde havde slået løs på Saddam Hussein, efter at han havde udtrykt sig nedladende om to shiamuslimske martyrer. Retssagen mod Saddam Hussein blev indledt den 19. oktober, men udsat i 40 dage for at give forsvarerne tid til at forberede sig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her