Verdens største fødevareproducent Nestle tilbagekalder endnu mere af den babymælk, der har vist sig at være forurenet med blæk. Tirsdag blev den giftige mælk fra Italien, Spanien, Portugal og Frankrig tilbage kaldt, efter at italiensk politi i en stor operation havde konfiskeret 30 millioner liter af mælken over hele landet. Fjernes fra græske hylder I dag viser det sig, at problemet også eksisterer med babymælk eksporteret til Grækenland. Men nu mener Nestle, at de har styr på den forurenede babymælk. »Uønskelig« forurening Sandsynligvis er det blæk, der er trængt ind i mælken under pakningen, som er skyld i forureningen. »Det er ikke sandsynligt, at blækken udgør nogen sundhedsrisiko i de mængder, der er oplyst«, siger EU's sundhedstalsmand, Philip Tod. Men han mener dog, at forureningen er »uønskelig« i mad og drikke. Nestle reagerede ikke Tod oplyser, at Italien allerede havde orienteret EU-Kommissionen om problemet i september, og EU havde øjeblikkeligt informeret medlemslandene. Det vides ikke, hvorfor Nestle ikke har reageret, før de italienske myndigheder selv skrider til handling og konfiskerer babymælken. Nestles talsmand Francois-Xavier Perroud beskyldte tirsdag det svenske pakkefirma Tetra Pak AG for at være skyld i forureningen.
Nestle tilbagekalder giftig babymælk i Grækenland
Lyt til artiklen