Både USA og Australien advarer mod at rejse til Indonesien og siger, at en terrorgruppe kan være ved at planlægge angreb mod amerikanere og andre vesterlændinge i landet. »Terrorangreb kan finde sted når som helst og kan være rettet mod ethvert sted, også steder hvor udlændinge færdes«, lyder det i en advarsel fra USA's udenrigsministerium. Trusler på video Indonesisk politi fandt i sidste uge oplysninger der tyder på, at en terrorgruppe med forbindelse til Jemaah Islamiya-netværket har planlagt nye og snarlige angreb. Politiet fandt også 35 færdiglavede bomber og en video, hvor en hætteklædt person truer med målrettede angreb mod amerikanere, australiere, briter og italienere.
USA og Australien advarer om terrror i Indonesien
Lyt til artiklen