EU's tolke har fået has på sprogligt kaos

Når EU's 25 medlemslande skal kommunikere på EU's 20 officielle sprog, kræver det 60 tolke, der simultanoversætter fra det ene sprog til de 19 andre. Tolkenes arbejdsområde blev næsten fordoblet med udvidelsen mod øst 1. maj sidste år, og mange forudså massive problemer med at håndtere byrden. Opgaven er efter de flestes mening dog løst tilfredsstilende. »Overgangen er gået særdeles godt. Denne udvidelse var bedre forberedt end nogen af de forgående, fordi den var fuldstændig uden fortilfælde: Vi har i et ryk tilføjet flere sprog og flere lande end i alle de andre udvidelser tilsammen!«, forklarer Brian Fox, den ansvarlige for tolkning i kommissionen og rådet. Han støttes af sin kollega i Europaparlamentet Patrick Twidle: »Det har ikke været let - det var det heller ikke før - men vi har klaret det«. Danskere imponerede En af systemets brugere, europaparlamentariker Dan Sørensen (S), er »meget imponeret over kvaliteten af tolkningen«, og det samme er Karin Riis-Jørgensen (V). »Der bliver oversat fint, og jeg forstår det hele. Nogle gange må man vente, til det er gået igennem relæerne - sådan er verden«. 'Relætolkning' betyder, at oversættelsen fra for eksempel dansk til lettisk skal via engelsk eller et andet større sprog, før det når den lettiske gesandt. Det sker , når det ikke er muligt at finde en direkte tolk. For dyrt og besværligt Kritikere af systemet mener, at der skal skæres i antallet af officielle sprog. De argumenterer med, at det er for dyrt - i dag koster oversættervirksomheden over syv mia. kroner årligt - og for besværligt. Kritikerne bruger ofte udtrykket 'det europæiske Babelstårn' om EU's oversættelsesvirksomhed og hentyder til, at det som originalen skal rages ned. Retten til at tale sit eget sprog ligger dog både de ansvarlige for tolkningen og politikerne i Europaparlamentet meget på sinde. »Som lovgivende magt sigter Europaparlamentet efter at opretholde de europæiske parlamentarikeres rettigheder, og eftersom vi er det eneste EU-organ, der er folkevalgt, vil vi forblive sprogenes sidste bastion«, siger Patrick Twidle. Demokratisk vigtigt Både Dan Sørensen og Karin Riis-Jørgensen mener, at det skal være muligt for alle, også murermester Svendsen, der ikke taler nogen fremmedsprog, at begå sig i parlamentet - simpelthen fordi det er nødvendigt for demokratiet. Oversættelse sikrer dog ikke nødvendigvis demokratiet, forklarer Dan Sørensen: »Hvis man ikke taler og forstår engelsk eller tysk, så er man sat uden for f.eks. arbejdsgruppemøder og ordførermøder, hvor de egentlige beslutninger faktisk træffes«. Bonde oplever mange fejl Jens Peter Bonde fra Junibevægelsen er kritisk over for systemet. Han oplever i modsætning til Dan Sørensen og Karen Riis-Jørgensen mange fejl og mener, at især de mindre sprog lider under relætolkningen. Efter hans mening burde engelsk indføres som generelt arbejdssprog og alle sprog så relæoversættes herfra til dem, der måtte have brug for det: »Det ville øge alle politikernes forståelse for engelsk, og de penge, man ville spare på oversættelse, kunne gå til at hjælpe de sprogligt svagt funderede politikere«.