Vold og anholdelser skæmmer valg i Egypten

Medlemmer af Broderskabet omringer en bus med tilhængere af regeringspartiet NDP i Dananhur nord for Kairo. De blev på stedet anklaget for valgfusk.   Foto: Nasser Nouri/AP
Medlemmer af Broderskabet omringer en bus med tilhængere af regeringspartiet NDP i Dananhur nord for Kairo. De blev på stedet anklaget for valgfusk. Foto: Nasser Nouri/AP
Lyt til artiklen

Egyptens parlamentsvalg blev skæmmet af en række voldelige overfald, der dræbte mindst én medarbejder i den islamistiske bevægelse Det Muslimske Broderskab. Volden kom samtidig med, at ca. 400 medlemmer af Broderskabet blev anholdt. Målrettet kampagne Ifølge en gruppe af uafhængige observatører er der tale om en målrettet kampagne for at knække Broderskabet, efter at bevægelsen havde markeret sig som valgets store sejrherre i den første af de tre valgrunder. Da resultatet fra første valgrunde blev kendt i onsdags, overraskede Broderskabet ved at tage 21 procent af stemmerne. Det var næsten dobbelt så meget som resten af oppositionen. »Der foregår en organiseret operation med det formål at begrænse stemmetallet for Det Muslimske Broderskab i anden valgrunde«, siger Sherif Mansour, der er chefkoordinator i ICEM, en uafhængig gruppe af valgobservatører. Vold over det meste af landet Anden valgrunde gælder Egyptens nordlige del, herunder de store kystbyer Alexandria, Port Said og Ismailiya. Ifølge Sherif Mansour finder volden sted overalt i området. Kendetegnende er, at der er tale om grupper af bøller bevæbnet med stokke, knive eller skydevåben. Grupperne overfalder oppositionstilhængere, der er på vej mod valgstederne eller afholder demonstrationer. Politiet undlader at gribe ind. »Operationen har sandsynligvis været planlagt, lige siden resultatet af første runde blev kendt«, siger han. 400 tilhængere anholdt Det Muslimske Broderskab er egentlig forbudt, men i praksis tålt, så længe den ikke danner et officielt politisk parti. Dets medlemmer stiller op som uafhængige, men alle i deres valgkredse ved, hvem de er. Første valgrunde var overraskende fredelig, men en talsmand for Broderskabet, Essam el-Erian siger til Reuters, at regimet åbenbart har fortrudt. Han gav som eksempel, at 400 tilhængere af Broderskabet var blevet anholdt i løbet af lørdag og søndag. I en erklæring fra indenrigsministeriet blev al skylden for volden lagt over på islamisterne. Her hed det, at sammenstødene var sket »i skyggen af de spændinger, der blev spredt af kandidater med islamistiske paroler«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her