Fugleinfluenzaen hærger over hele verden. Rumænien har i dag bekræftet, at fire høns i en fjern landsby var smittet med den dødelige streng af fugleinfluenzaen, H5N1. Kina vil give bøder og fængselsstraffe til folk, der ikke bekæmper epidemien samtidig med, at landet i dag rapporterer om det 17. udbrud af H5N1 i fjerkræbesætninger. Og et firma i Taiwan kan producere nøglekomponenten i influenzamidlet Tamiflu. Firmaet søger nu patent på ingredienserne fra tre planter for at begynde en større produktion til influenza-angste taiwanesere. For meget panik Men direktøren fra Hong Kongs skole for offentlig sundhed, Sian Griffiths, mener, at der er for meget panik og søgen efter smarte løsninger på en fugleinfluenza-epidemi. »Faktisk skal man bare vaske hænder, holde sig for munden, når man nyser - og så vaske hænder igen«, siger Sian Griffiths til nyhedsbureauet Reuters. Undersøgte SARS-epidemien Hun er med i en international gruppe af eksperter, der har undersøgt, hvad der gik galt i Hong Kong i 2003 under SARS-epidemien, som dræbte næsten 300 mennesker i området - og 800 på verdensplan. »Det er i virkeligheden meget simpelt. Det er en virus, der spreder sig som alle andre«, siger Sian Griffiths. Den dødelige variant af virus, H5N1, har dræbt 67 af de 130 mennesker, som den med sikkerhed har smittet i Asien siden 2003 - fortrinsvis i Vietnam og Thailand. Virus overført fra fjerkræ De fleste af ofrene har fået virus overført direkte fra håndtering af smittet fjerkræ. Men det er endnu ikke bevist, at smitten kan overføres mellem mennesker. Forskere frygter, at virus muterer til en form, der kan skabe en verdensomspændende epidemi, som dræber millioner af mennesker. Sian Griffiths mener dog ikke, det er sandsynligt, at H5N1 bliver årsag til en epidemi over hele kloden. Ældre og svage i farezonen »Vi postulerer, at en epidemi vil komme fra H5N1, men vi ved det ikke. Derfor skal vi begynde med helt simple forholdsregler. Og det skal begynde i landbruget, da vi ved, virus kommer fra fjerkræ«, siger Sian Griffiths. Direktøren pointerer, at det har været tilfældet med SARS og andre influenza-epidemier i historien. »Som med SARS er det de ældre, som er i farezonen og så folk med nedsat immunforsvar - mennesker, der allerede er syge«, siger Sian Griffiths.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























