Israels premierminister Ariel Sharon brød mandag med det højreorienterede Likud-parti og stiftede sit eget parti, Nationalt Ansvar. Og allerede nu løfter Sharon sløret for hvilke mærkesager, det ny parti vil kæmpe for: »Vi vil arbejde for at fastlægge permanente grænser for den israelske nation, mens vi vil insistere på, at terrororganisationer skal afvæbnes«, sagde Sharon og fastslog, at målet var en videreførelse af 'Køreplan for fred' og yderligere rømning af flere bosættelser på Vestbredden. Lover stabil regering »Den ny bevægelse, som vi etablerer i dag, vil tjene det israelske folk i mange år. Vores vej vil give Israel et ægte håb om en stabil regering, velstand og ro og fred«, sagde Sharon på det første pressemøde, siden han mandag morgen lod bomben falde og erklærede sin afgang fra Likud. En beslutning, som Sharon traf »efter mange overvejelser«, erklærede han på pressemødet ifølge Reuters. Her kunne han også fortælle, at Nationalt Ansvar allerede har 14 medlemmer - heraf flere af Sharons højtstående allierede fra Likud. Træt af højrefløjen Sharon bad mandag præsident Moshe Katsav om at opløse parlamentet for at kunne udskrive valg, og ved en foreløbig afstemning godkendte parlamentet senere beslutningen. Valget ventes i slutningen af februar eller marts næste år. Sharon er blevet grundigt træt af at arbejde sammen med højrefløjen i det Likud-parti, som han grundlagde for tre årtier siden. På pressemødet kaldte Sharon samarbejdet for 'utåleligt', skriver AP. Arbejderpartiet åbnede ballet efter en afstemning søndag, hvor det blev besluttet at træde ud af koalitionsregeringen. Dermed var 10 måneders samarbejde mellem Likud og Arbejderpartiet brudt. Et samarbejde der gjorde det muligt for Israel at rømme Gaza, der havde været holdt besat siden 1967, skriver Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























