Den konstante frygt for at hver en bil i Irak kan være en bombe på hjul, fik mandag amerikanske soldater til at åbne ild mod uskyldige civile i en minivan. To mænd og et barn fra samme familie blev dræbt og tre andre sårede, oplyser det amerikanske militær. Affyrede varselsskud Den overfyldte bil nærmede sig en amerikansk militærbase ved byen Baquba, da soldaterne angiveligt forsøgte at vinke bilen ind til siden og derefter affyrede advarselsskud. Bilen kørte usikkert, og føreren ignorerede varselsskuddet. Derfor åbnede soldaterne ild, hedder forklaringen fra det amerikanske militær. Politi hævder at fem omkom Ifølge en talsmand for de amerikanske tropper gør de mange angreb soldaterne nervøse. »Det er en tragedie«, siger major Steve Warren, der er talsmand for USA's styrker i Baquba nord for Bagdad - nær det sted, hvor angrebet fandt sted. »Men disse tragedier sker kun, fordi Zarqawi og hans voldsmænd kører rundt derude med bilbomer«, siger Steve Warren med henvisning til Abu Musab al-Zarqawi, lederen af al-Qaeda i Irak. Ville skabe plads En af de overlevende fortæller til Reuters, at familien havde forsøgt at gøre plads for en amerikansk patrulje, da de blev skudt på. Både de overlevende og det irakiske politi hævder, at fem blev dræbt - tre af dem børn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Klumme af Kim Skotte
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























