FN advarer nu om, at organisationen er nødt til at indrette hjælpen efter de begrænsede midler, der er til rådighed. Organisationen har kun modtaget en femtedel af de midler, de har bedt om, og nu advarer man om konsekvenser. »Vi bliver nødt til at beslutte, hvad vi kan gøre i løbet af de næste fire uger med de penge, vi nu engang har. Vi har ekspertisen og folk på stedet, men de manglende midler vil helt åbenlyst få indflydelse på antallet af mennesker, vi kan nå«, siger talsmand for FN Amada Pitt til Reuters. Hun advarer nu om endnu en dødsbølge. »Vi er bekymrede for, at der kommer en nu bølge af dødsfald, på grund sygdom, kulde, mangel på husly og urent vand«, fortsætter hun. Situationen er fortsat håbløs for de tre millioner, der endnu ikke har tag over hovedet, og mindst en million der står uden fødevarer. Samtidig lover meteorologerne sne i det nordlige Pakistan i weekenden, hvilket kan blive starten på den frygtede vinter. Normalt kan temperaturerne i området komme helt ned på 20 minusgrader i den værste vinter. Det har været bebudet, at Indien og Pakistan vil åbne deres grænse i området, for at nødlidende i Pakistan kunne krydse grænsen til Inden og få hjælp der. I dag meddelte den indiske hær imidlertid ifølge AP, at åbningen af grænsen blev forsinket, fordi man frygter at der er landminer i området.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Pårørende råber op om forhold på plejehjem: Det er ikke travlhed. Det er ikke uheld. Det er systematisk omsorgssvigt
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























