Den britiske premierminister, Tony Blair, måtte onsdag bløde op på sin terrorpakke. Det skete efter en dag, hvor Labour-regeringens flertal i det britiske parlaments Underhus var tæt på at smuldre. Et betragteligt antal af premierminister Tony Blairs egne partifæller gjorde oprør imod dele af hans nye og stærkt kontroversielle antiterrorpakke. Dansk terrorpakke på vej Den hidsige debat i Underhuset kom, dagen før den danske regering fremlægger en terrorpakke, der som den britiske må vente modstand fra menneskerettighedsorganisationer. Blairs regering fik et minimalt flertal på én stemme i en afstemning om et af pakkens mest omstridte punkter, der gør det strafbart at forherlige og opildne til terrorisme. Vilje til kompromis I et andet punkt, der har gjort debatten særlig ophedet - forslaget om at forlænge varetægtsfængslingen af terrormistænkte fra 14 til 90 dage - frafaldt Blair i aftes sit forslag. Nu er der i stedet indkaldt til forhandlinger med alle partier med henblik på et kompromis. Den signalerede da også en vis vilje til at gå på kompromis om dele af terrorpakken, der forventes endeligt vedtaget i næste måned. Beskedent flertal Underhuset debatterede og stemte i går om hvert af pakkens 12 punkter, og ved flere af afstemningerne var regeringens flertal uhyre beskedent. Kritikken kommer ikke kun fra politikere, men i høj grad også fra jurister og menneskerettighedsgrupper. Amnesty International (AI) kalder den »dårligt udtænkt og farlig« og har afleveret en detaljeret kritik af planerne til Underhuset. Heri beskylder organisationen bl.a. den britiske regering for at have »iværksat et kontinuerligt angreb på menneskerettigheder, domstolenes uafhængighed og retssikkerheden« siden terrorangrebene i USA i september 2001 og den deraf følgende amerikanskledede 'krig mod terror'. Australien forberedt på terrorangreb Ifølge AI signalerer hvert element i pakken »yderligere overgreb mod menneskerettighederne, især hos dem, der identificeres som muslimer, udlændinge og asylsøgere«. Samtidig, mener AI, opmuntrer regeringens sammenkædning af terrorisme og udlændinge til »fremmedhad, racisme og religiøst baserede forbrydelser«. Også i Australien er man på vej med en skærpet terrorlovgivning, der forventes på plads inden årets udgang. Premierminister John Howard erklærede i går, at terrorister ifølge efterretningstjenesten planlægger et angreb på australsk territorium - i givet fald det første.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Serie
Klumme af Christian Jensen




























