Tusindvis af ofre for jordskælvet i Pakistan for tre uger siden er i et desperat behov for hjælp, og tusinder risiker at dø, hvis det internationale samfund ikke yder mere hjælp. Det vurderer udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) ifølge Ritzau. Udviklingsministeren har i dag set skadernes omfang i Balakot og Muzaffarabad - to byer, der blev lagt i ruiner af skælvet. »Situationen er desperat for mange ofre i bjergområder, hvor vinteren snart sætter ind. Der er et stort og akut behov for telte og tæpper til nødstedte«, siger Ulla Tørnæs til Ritzau. Ministeren ændrer holdning Tidligere i dag sagde udviklingsministeren ifølge Ritzau, at Danmark havde givet tilstrækkeligt til ofrene i Pakistan. Men nu har hun ændret holdning. Hun understreger nu overfor Ritzau, at det er vigtigt, at Danmark yder mere for at afhjælpe katastrofen i Pakistan. »Danmark kan yde mere. Men først og fremmest er det vigtigt, at de lande, der har givet tilsagn om hjælp, hurtigt indfrier løfterne«, siger ministeren. Ros til Røde Kors Samtidig roser udviklingsministeren danske nødhjælpsorganisationer som Røde Kors for indsatsen i det nordlige Pakistan, der er værst ramt af skælvet. Men Ulla Tørnæs mener ikke den internationale hjælp hidtil har været tilstrækkelig. »Det er et kapløb med tiden for at hjælpe ofre oppe i bjergene, hvor vinteren sætter ind om kun fire uger. Hvis ikke de får hjælp, risikerer ofrene at fryse ihjel«, siger den danske minister til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























