Hvordan dyrker man sex i vægtløs tilstand? Det vides umiddelbart ikke, men nu advarer et panel af højt respekterede forskere NASA om, at de bør undersøge, hvilke konsekvenser det vil have, hvis astronauterne løser det praktiske problem og dyrker sex, mens de er på mission i rummet. Det skriver videnskabsmagasinet New Scientist. NASA planlægger at sende astronauter til månen og videre til Mars i 2018. Sådan en rundtur i rummet vil sandsynligvis vare mindst 30 måneder og have en besætning på seks til otte mennesker. Hede kærlighedsaffærer ombord Det vil være kilde til intense relationer og hede kærlighedsaffærer blandt besætningen, konkluderer en ny rapport fra et panel af forskere fra the US Academy of Sciences (NAS). »Hvis der er tilfælde af utroskab eller seksuelle konflikter kan det føre til et sammenbrud i besætningens funktion og samarbejde«, pointerer Lawrence Palinka, som er medicinsk antropolog ved University of Southern California i Los Angeles og en af forskerne bag rapporten til New Scientist. Så keder de sig ikke Palinka sammenligner de lange rummissioner med lange perioder i isolerede og begrænsede miljøer, som for eksempel antarktiske research stationer, hvor man også ofte ser folk finde sammen i par. Sex kan også udgøre en fordel for missionerne ved at skabe en form for stabilitet og normalitet, siger Carol Ellison, som er psykolog med speciale i seksualitet og intimitet i Oakland, Californien. »På den anden side kan afslutningen af forhold føre til vold og alle mulige slags ting, understreger«, Carol Ellison. »Mennesker er meget primitive omkring deres følelser for parforhold og sex«, lyder det fra psykologen. Astronauter skal trænes Palinka siger, at man bør forsøge at minimere sådanne problemer ved at træne astronauterne i, hvordan de skal forholde sig til stressede situationer, eller ved at lade dem gennemgå gruppeterapi hos psykologer. Ellsion mener, at NASA bør overveje at sammensætte holdet af astronauter på en mission ud fra deres forskellige seksuelle behov. »Man kunne måske udvælge folk, som har et umiddelbart lavt behov for sex«, foreslår Ellsion, som også råder Nasa til at undersøge, om der kunne være fordele ved at sende par af sted sammen. Desuden anbefaler hun NASA at forholde sig til flere praktiske spørgsmål. »Hvad med privatlivet«, spørger hun. »Astronauterne er jo ofte koblet op til monitorer, som viser deres puls og temperatur«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























