220.000 cubanere evakuerets før orkan

Folk indlogeres i nødhaller i byen Cancun, Mexico. - Foto: AP
Folk indlogeres i nødhaller i byen Cancun, Mexico. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Orkanen Wilma efterlader formentlig de populære mexicanske feriebyer Cancun og Cozumel på Yucatan halvøen med katastrofale skader, forudser orkaneksperter. »Det vigtigste lige nu ... er at beskytte liv, beskytte vores børns og vores bedsteforældres liv. Materielle ting kan erstattes«, sagde Mexicos præsident Vincente Fox på national tv. Torsdag satte Wilma direkte kurs mod Yucatan halvøen, og havet vælter stadig ind over feriebyers hvide sandstrande. Turister holder ferie i beskyttelsesrum Tusindvis af evakuerede turister stuver sig nu sammen i beskyttelsesrum eller i hotellernes selskabslokaler. »Bølgerne er meget høje. Vi ønsker bare, at det var forbi. Ventetiden driver os til vanvid«, siger hotelmanager Martha Nieto fra Cozumel til nyhedsbureauet AP. Imens forbereder de cubanske myndigheder sig på, at Wilma rammer øens vestlige spids ved at evakuere flere end 220.000 indbyggere. Hurtigt overstået Ifølge CNN bliver de mange cubanere kørt væk i busser og indkvarteret i beskyttelsesrum eller hos slægtninge. »Det kommer kun til at vare to-tre dage«, håber den 54-årige fisker Antonio Cordero, som har valgt at søge ly i et beskyttelsesrum. »Vi kunne tage til en slægtnings hjem, men i et beskyttelsesrum er der lægehjælp til børnene, og der er mad. Og så er der flere mennesker at snakke med«, siger den evakuerede fisker til CNN. Florida i undtagelsestilstand Med en hastighed på 240 kilometer i timen er Wilma en kategori fire orkan med endnu mere kraft end orkanen Katrina, der i slutningen af august destruerede New Orleans og kostede mere end 1.200 menneskeliv. Direktøren på USA's nationale orkancenter frygter, at Wilmas ødelæggelser ligeledes bliver katastrofale, skriver AP. Han forudser, at den rammer den amerikanske stat Florida tidlig lørdag, og guvernør Jeb Bush har erklæret staten i undtagelsestilstand. Onsdag var Wilmas kraft så stor, at orkanen blev registreret som den voldsomste nogensinde målt over Atlanten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her